Midt i sorgen: Udsat for tricktyveri

En svindler stjal 15.000 fra Myginds svigermor

Midt i sorgen over at have mistet sin mor, Jytte Abildstrøm, har Peter Mygind, 61, måtte trøste sin 83-årige svigermor, Tove, efter et tricktyveri. Hun blev forleden ringet op af en kvinde, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

LÆS OGSÅ: Frederik og Morten afslører nyt familie-efternavn

En meget oprørt Lise Mühlhausen står nu frem og fortæller om sin mors forfærdelige oplevelse.

- Hun præsenterede sig som den sødeste "Katrine" og begyndte at stille alle mulige spørgsmål, som hurtigt overbeviste vores mor om, at hun havde med en venlig hjælper at gøre. ”Katrine” påstod, at mors Visa-kort var udløbet, men at de selvfølgelig gerne ville hjælpe hende – hvis bare hun lige opgav sine oplysninger.

Mens ”Katrine” holdt hende i røret, ringede det på døren. Det var en mand, som ”Katrine” havde sendt.

- Selvfølgelig tænkte vores mor, at alt var i orden, og hun lukkede ham ind. Før hun vidste af det, havde han både fået hendes kort og koden med sig! Da han gik ned ad trappen, begyndte en nagende mistanke at melde sig hos vores mor, og hun ringede straks til min bror, som lynhurtigt fik lukket kortet, fortæller Lise.

LÆS OGSÅ: WHAT: Sascha Dupont så ikke sin mand i et år

Desværre havde makkerparret nået at hæve 15.000 kroner, inden det blev spærret.

Lise Mühlhausen fortæller HER&NU, at sagen er anmeldt til politiet, og de håber, at pengene bliver erstattet.

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-Maria raser over oplevelse: Var tæt på at græde