I 2019 deltog Mia Emilie Persson i 'Den store bagedyst', men allerede som blot 14-årig var hun blandt deltagerne i 'Masterchef Junior'. Den nu 21-årige Influencer har altid elsket at udfolde sin kreativitet i køkkenet – hvad end den står på madlavning eller kagebagning.
Det er blandt andet på udlandsrejser med familien, at Mia Emilie henter inspiration til sit madunivers fra andre kulturer. Med påsken for døren viser hun, hvordan man kan lave en nem, velsmagende og samtidig smuk kage, der passer perfekt til højtiden.
Pisk smør, sukker og vanilje luftigt. Riv marcipanen og tilsæt den. Tilsæt derefter et æg ad gangen, mens der piskes. Tilsæt også citronskal og saft. Vend mel i blandingen og fordel dejen i en form smurt med smør og bag den ved 175 grader i 30-40 min.
Hak chokoladen. Varm fløden til lidt under kogepunktet og hæld den over chokoladen, lad den stå et par minutter. Rør rundt indtil chokoladen og fløden er blevet en homogen ganache. Sæt blandingen på køl. Når den er helt kold, piskes den en smule og smøres på toppen af kagen.
Temperer chokoladen og kom den i en sprøjtepose. Hæld den iskolde alkohol i en skål og sprøjt chokoladen direkte ned i alkoholen i tynde grene, evt. i form som en rede. Når chokoladen har sat sig, fiskes grenene op. Lad dem dryppe af. Placer dem på toppen af kagen med ganache og pynt med påskeæg.