Ved en planlagt operation fik Palle kort efter sin 80-års fødselsdag i 2022 en pacemaker, men siden blev han ramt af en blodprop i hjernen, der satte sine spor talecentret og mobiliteten i det ene ben.
Han boede derfor det sidste år af sit liv på plejehjemmet Bakkebo i Gilleleje.
I sommer blev Andersen hædret med en ærespris af Danske Harmonikaspillere, og det gjorde dybt indtryk på den gamle spillemand.
– Han blev meget rørt. Det var en overraskelse for ham overhovedet at få prisen. Selvom han har spillet, siden han var otte år gammel, så har han ikke fået særligt megen anerkendelse gennem sin karriere. Så han var helt overvældet, fortalte musikerkollegaen Kristian Rusbjerg, der overrakte prisen, til HER&NU.
– En ærespris
er på sin plads
for at hædre
Palle for det
store arbejde,
han har gjort
for at sætte
harmonikaen
på det musikalske landkort,
siger Kristian
Rusbjerg efter
besøget hos
Lille Palle.
Bisættelsen finder sted onsdag den 10. januar kl. 11.00 fra Gilleleje Kirke.
Annonse
Det var avisen.dk, der var først med den triste nyhed.