Efter at have tilbragt hele december i Australien og New Zealand sammen med deres tre yngste børn, er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik hjemme i Danmark igen.
Juleferien tilbringe kronprinsfamilien hos dronning Margrethe på Marselisborg Slot, og juleaftensdag var de tradition tro til gudstjeneste i Aarhus Domkirke.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til julegudstjenesten i Aarhus Domkirke med prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.(Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix)
Her ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary hånd i hånd sammen med prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Også prins Joachim og prinsesse Marie samt deres to børn, grev Henrik og komtesse Athena, var med til gudstjenesten.
Dronning Margrethe og prins Joachim ankommer til julegudstjeneste i Aarhus Domkirke.(Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix)
Prins Joachims to ældste børn, grev Nikolai og grev Felix, var også inviteret til at holde jul hos deres farmor, men Felix holder jul med sin mor i København og Nikolai i New Zealand med kæresten Benedikte Thoustrup.