Anelise fra bagedysten: ”Det er ikke bare for hyggens skyld, når vi skal tilbage i teltet og bage næste uge”
A-D-V-A-R-S-E-L – indeholder spoilers – læs ikke, hvis du ikke har set afsnit 7 af den store bagedyst endnu…
Det var en glad, stolt og lettet Anelise, der kunne iføre sig det flotte, grønne mesterbagerforklæde efter de mange udfordringer i syvende afsnit af Den store bagedyst. Her blev deltagerne virkelig sat på en prøve, da de både skulle bage veganske kager og imponere dommerne med deres viden om nye kagetrends. Og selvfølgelig vise, at de mestrede disse nye trends til punkt og prikke.
Vi tog fat i den sprudlende, 39-årige dansk-brasilianer fra Viborg til en snak om, hvordan det egentlig er at være med i Den store bagedyst:
I program 7 får du meget fortjent titlen som ugens mesterbager. Hvad betyder det for dig at stå med mesterbagerforklædet?
"I program 7 er det endelig min tur til at få mesterbagerforklædet igen, og det betyder SÅ meget for mig. Nu kan jeg gå ind til semifinalen på næste lørdag (afsnit 8) med mesterbagerforklædet på, og det føles virkelig godt. Det, at blive mesterbager, er den største anerkendelse, du kan få undervejs. Og nu, hvor vi er så få deltagere tilbage, og feltet står så skarpt, føler jeg, at jeg har gjort det ekstra godt, for at kunne vinde titlen."
Du er jo vant til at bage meget glutenfrit, men hvad synes du om, pludselig at skulle bage veganske kager?
"Jeg var virkelig udfordret af den veganske tærte. Jeg bager aldrig vegansk… Der er altid masser af smør og mælk/fløde i mine opskrifter. Så det var en helt ny måde at tænke bagning på. Og jeg må sige, at jeg er blevet virkelig glad for resultatet. Efterfølgende har jeg faktisk bagt den samme veganske tærte mange gange herhjemme, blot i en glutenfri version, selvfølgelig."
Det er tit meget følelsesladet, når en deltager ryger ud af bagedysten, hvordan er det for jer, der står tilbage?
"Det er virkelig hårdt at skulle sige farvel til en af de andre deltagere. Og for os, der er tilbage, betyder det også, at vi virkelig kan mærke, at konkurrencen spidser til. Alle vi fire, der står tilbage i semifinalen, er super konkurrence-mennesker, så det er ikke bare for hyggens skyld, når vi skal tilbage i teltet og bage næste uge."
Har du en favorit-deltager fra en de tidligere sæsoner? Og hvorfor lige ham/hende?
"Jeg har flere – for jeg har stort set haft en favorit-deltager fra hver sæson. Men hvis jeg skal virkelig vælge én, så er det nok Rosa. Hun har det skønneste humør, en dejlig tilgang til livet og så er hun bare supersej."
Hvad siger dine børn til, at du er med i Den store bagedyst?
"Mine børn er megastolte af, at jeg er med i Den store bagedyst – og af, at jeg er nået så langt. Det har dog også været hårdt for dem, for under optagelserne havde jeg ikke tid til fx at bage deres glutenfrie brød derhjemme, selvom alting handlede om at bage. Så jeg føler lidt, at jeg skal kompensere nu, når jeg ikke længere skal bage fra morgen til aften for at forberede mig til programmerne."
Hvis jeg ville melde mig til Den store bagedyst, hvilket råd ville du så give mig?
Det her er det hårdeste projekt, du kommer til at kaste dig ind i. Så ha’ dit bagland med, for deres støtte er uundværlig. Husk at være nysgerrig på de forskellige elementer og teknikker indenfor bagning. Det er en sindssyg spændende rejse, hvor det ikke kun er din bagetalent, der udvikler sig, men også dig som person. Og en sidste ting: Bare gør det! Hvis det er noget, du drømmer om, så gør det!
Læs meget mere om Den store bagedyst
-
Anelise fra bagedysten: ”Det er ikke bare for hyggens skyld, når vi skal tilbage i teltet og bage næste uge”
-
Sæþór fra bagedysten: At græde over en kage?!? Det forstår jeg SÅ godt nu!
-
Frederik fra bagedysten: ”Jeg har fået så meget positiv respons på netop den kage”
-
Tilde fra bagedysten: ”Jeg blev meget skuffet over mig selv efterfølgende”
-
Årets bagedystvinder: Nu må kærestens Vild med dans-trofæ vige pladsen
-
Den store bagedyst 2021: Her er de 10 deltagere
-
6 ting om Markus Grigo, som du (måske) ikke vidste
-
5 facts om bagedystdommer Katrine Foged Thomsen
-
Jesper er stemmen i "Den store bagedyst": Spændingen skal kunne høres
-
Mød manden, der tager opvasken i "Den store bagedyst"
-
Bagedyst-Lena: Jeg vil gerne gå i front for at sprede glæde
-
Både far & datter har været med i Bagedysten: Mød dem her
-
Den store juniorbagedyst 2021: Her er årets 8 deltagere
-
Den store bagedyst vender tilbage: Særlig jubilæumsudgave i år