Boller i karry

Boller i karry

Her er en af de herlige hverdagsretter, som man bare aldrig bliver træt af.

4 personer

Ingredienser

  • Kødboller:
  • 400 g hakket svinekød (10 % fedt) el. hakket kalv- og flæsk
  • 1 1/4 tsk. salt
  • 2 spsk. revet løg
  • 1 dl mælk
  • 1 æg
  • 3 spsk. hvedemel
  • peber
  • Karrysauce:
  • 1 spsk. olie
  • 2 tsk. karry
  • evt. 1 lille hakket løg
  • ½ revet, syrligt æble
  • 4 dl hønsebouillon
  • 1½ spsk. hvedemel
  • 1 dl fløde
  • salt og peber
  • evt. citronsaft og sukker
  • Pynt:
  • persille og æblebåde
  • Tilbehør:
  • ris

  1. Rør kødet med salt, og kom de øvrige ingredienser i. Form boller med en barneske, og kog dem i letsaltet vand ca. 8 min. Tag dem op med en hulske, og afdryp dem i en sigte.
  2. Varm olien i en gryde, svits karry og løg heri. Vend æblet i, og tilsæt bouillon. Kog saucen igennem nogle min. under omrøring. Udrør melet i fløden, og rør det i. Kog saucen igennem ca. 5 min. under omrøring. Smag til med salt og peber samt evt. citronsaft og sukker. Kom bollerne i, og varm retten igennem. Pynt med persille og æblebåde. Server med kogte ris.