Hjemmelavet jordbærsorbet

Hjemmelavet jordbærsorbet

Super nem opskrift på forfriskende jordbærsorbet.

JORDBÆRSORBET

Tid: ca. 30 min. plus tid til afkøling og frys

(4 pers.)

300 g jordbær

75 g sukker

25 g glukose

1½ dl vand

saft af ½ citron

1½ pasteuriserede æggehvider

1. Skyl, og nip jordbærrene. Skær dem i mindre stykker.

2. Kom jordbær, sukker, glukose og vand i en gryde, og kog i ca. 5 min. Tilsæt citronsaft, tag gryden af varmen, og blend massen. Pres det gennem en sigte, og afkøl.

3. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt dernæst den blendede jordbærmasse. Rør, til cremen er ensartet. Afkøl cremen.

4. Kør den afkølede creme på en ismaskine i ca. 15-20 min., hvorefter den fryses. Har du ikke en ismaskine, kommer du massen i en beholder med låg, fryser og rører i den undervejs, ca. hver halve time.

► SE OGSÅ: Sorbet - den allerbedste sommeris

► SE OGSÅ: Lime-sorbet

► SE OGSÅ: Mango-passionsfrugt-sorbet med chokolade