Katteboller Fastelavnsboller

Katteboller med creme

Børnevenlige fastelavnsboller med et kattehoved med søde knurhår på toppen. Inden i bollerne er der den lækreste nougatcreme. Et uimodståeligt hit til familiens mindste!

18 stk

Total:1 time 45 minutter

Arbejdstid:1 time 30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl mælk
  • 25 g gær
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. salt
  • 2 æg
  • 250 g blødt smør
  • ca. 500 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • 1 æggeblomme
  • ¾ spsk. majsstivelse
  • 1¼ dl mælk
  • ¾ spsk. sukker
  • 1 vaniljestang eller 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. smør (eller udskift smør med 100 g blød nougat).
  • 1 tsk. sukker
  • 3-4 spsk. pasteuriseret æggehvide
  • Ca. 4 dl flormelis
  • 1 pakke sort fondant
  • Frysetørrede hindbær

Sådan gør du:

  1. Lun mælken. Kom den i en skål. Udrør gæren heri. Tilsæt sukker, vaniljesukker, salt og æg. Rør smør og halvdelen af hvedemelet i.
  2. Tag dejen ud på bordet, og ælt med resten af hvedemelet. Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.
  3. Lav vaniljecremen imens. Pisk æggeblomme, majsstivelse, mælk, sukker og udskrabede korn af vaniljestangen sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem kort under piskning.
  4. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål. Drys lidt sukker over. Stil cremen tildækket i køleskabet.
  5. Efter en times hævning er dejen klar. Rul dejen ud, ca. 1 cm tyk. Skær 18 firkanter ud. Pensl med sammenpisket æg.
  6. Læg 2 tsk. nougatcreme på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Pensl sammenføjningerne med sammenpisket æg. Det sammenpiskede æg gør, at fyldet ikke så nemt flyder ud af bollerne.
  7. Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på bagepapir. Lad bollerne efterhæve 15 min. Pensl bollerne med æg.
  8. Bag dem ca. 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl bollerne på en bagerist.
  9. Nu skal glasuren laves. Rør æggehvide og flormelis til glasur.
  10. Fordel glasuren over de afkølede boller med en ske. Lad glasuren stivne.
  11. Nu skal kattehovederne laves. Udrul den sorte fondant med en kagerulle. Udstik cirkler ca. 3 cm i diameter til kattehoveder.
  12. Lav også små katteører og knurhår af den sorte fondant, og klem dem fast på cirklen. Lav hvide øjne med lidt glasur samt en sort prik i øjnene med fondant.
  13. Lav røde kattesnuder med frysetørrede tørrede hindbær. Læg kattehovederne på kagerne.