Minikiksekage-sandwich

Super nemme mini-kiksekager

Super fine små kiksekager med det lækreste chokoladefyld. Kiksekagerne er meget nemme at lave og kræver ikke de store forberedelser. En oplagt ting at lave sammen med ungerne i køkkenet!

24 stk.

Ingredienser

  • 12 firkantede vaniljekiks
  • Chokoladefyld:
  • 100 g mørk chokolade, ca. 60 % kakao
  • 30 g lyse fudgekarameller eller ½ Daim-plade
  • 1½ dl piskefløde
  • 1 stor spsk. flydende honning
  • 50 g smør

Sådan laver du mini-kiksekager

  1. Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Bring piskefløden i kog sammen med smuldrede karameller og honning. Hæld først lidt af den kogende fløde over chokoladen, og rør i midten med en gaffel. Tilsæt resten af flødeblandingen lidt ad gangen. Tilsæt smør i små stykker. Pisk gerne blandingen igennem med en stavblender.
  2. Lad blandingen stå og hvile 4-5 timer ved stuetemperatur – ikke i køleskab. Fordel blandingen mellem kiksene 2 og 2.
  3. Skær hver kiks i 4, så du får i alt 24 små bidder.
  4. Der bliver noget chokoladefyld tilovers, som du kan bruge f.eks. i pandekager eller på ristet brød.