Hveder med kanel

Kanelsnegls-hveder: Sådan bager du hveder med kanelremonce

Varme hveder med kanelremonce. Lyder det ikke bare lækkert? Hvis du gerne vil prøve at bage noget lidt anderledes til store bededag, så prøv at bage disse lækre hveder med kanelremonce i midten. Her får du opskriften på de fantastiske kanelsnegls-hveder. Velbekomme!

12 stk.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 40 min.
  • Hævetid: 2 timer
  • Bagetid: 20 min.
  • Fryse-egnet
  • 500 g hvedemel
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 1/2 tsk sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 100 g smør
  • 25 g gær
  • 2 1/2 dl mælk eller vand
  • 1 æg
  • Fyld:
  • 50 g blødt smør
  • 50 g sukker eller farin
  • 3 tsk. stødt kanel

Sådan bager du hveder med kanelremonce

  1. Bland mel, salt, sukker og kardemomme i en skal og hak det kolde smør i – brug evt. en foodprocessor.
  2. Rør gæren ud i lun væske (mælk eller vand) i en anden skål og pisk ægget i. Alt de to blandinger sammen og lad dejen have tildækket til dobbelt størrelse – ca. 1 time.
  3. Rør det bløde smør sammen med sukker og kanel.
  4. Vend dejen ud pa et meldrysset bord og fold den sammen et par gange. Rul dejen ud til en tyk plade og smør kanelremoncen pa.
  5. Rul dejen sammen til en roulade, del den i 12 stykker og form dem til boller. Læg bollerne i en lille smurt bradepande (ca. 24 x 30 cm) med 1-2 cm’s mellemrum.
  6. Dæk bollerne med et fugtigt viskestykke og lad dem hæve til dobbelt størrelse (til de hænger sammen), ca. 1 time. Stil evt. bradepanden over en gryde med kogende vand for at satte gang i hævningen.
  7. Sæt bradepanden i ovnen ved 200 grader og bag hvederne ca. 20 min. Lad dem afkøle pa en rist.
  8. Skil hvederne ad og flæk dem med en kniv. Rist dem sprøde i ovnen ved 250 grader i 5-10 min. (eller på en brødrister) og server med koldt smør og marmelade, ost eller pålæg.