Hjemmelavet snickers

Snickers-haps

Er du også vild med Snickers, så vil du også elske denne lille hapser...

Snickers-haps - sådan laver du hjemmelavet Snickers

Tid: ca. 30 min. plus hvile- og kogetid

(Ca. 30 små stykker)

Bund:

75 g smør

75 g brun farin

150 g digestive kiks

Peanut-karamel:

150 g peanuts

225 g sukker

20 g smør

2 dl piskefløde

Topping:

150 g mørk chokolade

1 spsk smør

1. Kom smør og brun farin i en gryde, og smelt ved svag varme. Knus kiksene – gerne i en foodprocessor – og vend med smørblandingen.

 2. Smør en form, ca. 10 x 30 cm, og for med bagepapir. Fordel kikseblandingen i formen, og tryk den godt fast. Stil bunden i køleskabet i ca. 1 time.

 3. Hak peanuts. Smelt sukkeret i en gryde, til det er gyldent. Tilsæt smør, og hæld dernæst fløde i lidt ad gangen, så karamellen ikke størkner. Kog karamellen ved svag varme, til den har en temperatur på ca. 122 grader.

4. Tag gryden af varmen, og vend peanuts i karamellen. Fordel karamellen over kiksebunden, og stil køligt ca. 1 time.

 5. Smelt chokoladen. Tilsæt smør, og rør chokoladen ensartet. Dekorer kagen med chokoladen, og lad den størkne, inden kagen skæres ud.

TIP: Lav gerne kagen dagen før den skal serveres, da den har godt af at stå, inden man skærer den ud.

SE OGSÅ: Hvide brownies fra Emmerys

SE OGSÅ: Chokoladebarer med saltkaramel

SE OGSÅ: Bounty-bidder