Valnøddeflute

Valnøddeflute

Gode brød til salat og suppe.

4-6 stk.

Ingredienser

  • 1 dl yoghurt
  • 2 dl vand
  • 11/2 tsk. salt
  • 25 g gær
  • 50 g valnøddekerner
  • ca. 250 g speltgrahamsmel (Coop)
  • ca. 125 g mel eller pizzamel
  • æggehvide til pensling og evt. kokkesalt til drys

  1. Rør yoghurt, vand, salt, gær, nøddekerner og speltmel sammen. Dæk skålen til, og lad dejen hæve ca. 1 time.
  2. Ælt dejen færdig med mel eller pizzamel, og form den til flute med det samme. Læg dem på pladen, og lad dem efterhæve i ca. 20 min., mens ovnen bliver varm. Brødene pensles med æggehvide og drysses evt. med salt.
  3. Rids dem dybt, og bag brødene ved 225 gr. øverst i ovnen i ca. 14 min.