Pølsehorn

Pølsehorn

Det er sød musik for smagsløgene at bage hjemmelavede horn, prøv disse skønne pølsehorn.

12 stk.

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 125 g mel
  • ca. 3 spsk. yoghurt
  • lidt mel til formning
  • sennep
  • pølser
  • æg til pensling
  • flagesalt til drys
  • Tilbehør:
  • evt. ketchup og sennep 

  1. Smuldr smør og mel sammen, og ælt hurtigt dejen sammen med yoghurt.
  2. Tryk dejen ud i to flade klumper. Sigt lidt mel over bord og dej, og rul dejen ud, så du får to cirkler på ca. 25 cm i diameter.
  3. Del hver cirkel i 6, smør lidt sennep på midten af hver kile. Skær pølserne i passende stykker, og læg dem på dejen. Tril hornene sammen, og form dem evt. lidt. Læg dem på bagepapir på en plade. Pensl dem med æg, drys med lidt flagesalt, og bag hornene ved 225 gr. på næstøverste ribbe i ovnenca. 15 min.