Porresuppe med lakseboller

Porresuppe med lakseboller

Nemt og sundt. Overskuddet af fars kan samtidig steges til frikadeller, så er frokosten næste dag reddet.

1 person

Ingredienser

  • 100-150 g laksefars (supermarkedsvare)
  • 2½ dl vand
  • lidt mild eddike
  • salt og hele peberkorn
  • 1-2 porrer
  • lidt olivenolie
  • 2½ dl fløde
  • 1 spsk. mel
  • peber

  1. Kog vandet op med eddike, salt og peberkorn, og kog farsen som pæne fiskeboller i vandet.
  2. Gør porrerne i stand, og skær dem i tynde skiver, tag så meget som muligt med af det grønne. Svits dem kort i olivenolie, tilsæt vandet fra fiskebollerne, og kog porrerne 5-6 min.
  3. Pisk fløde og mel sammen, og rør jævningen i suppen. Tilsæt bollerne, og lad den koge småt i endnu 5 min. Smag suppen til, og server den med smørristet brød.