Skøn ærtesuppe
Det tager ingen tid at lave ærtesuppen, og fint blendet vil ungerne også elske den.
Ærtesuppe til 4 personer
Ingredienser
- Ærtesuppe
- ca. 300 g bælgede ærter eller fine ærter fra frost
- 1 liter hønsebouillon
- 1 løg
- 1 dl fløde 18 %, madlavningsfløde
- 2 spsk. citronsaft
- salt og peber
- persille til pynt
Sådan laver du ærtesuppe
- 1. Tag lidt af ærterne fra til pynt. Kog resten i bouillon sammen med løg i tern ca. 5 min. Miks suppen jævn i en blender.
- 2. Bring suppen i kog med fløden, og kog et par min. Smag til med citronsaft, salt og peber. Kom suppen i skåle og pynt med hele ærter og persille.