Spidskålssalat med gulerod, pink grape og avocado

Spidskålssalat med gulerod, pink grape og avocado

Denne salat passer godt til frikadeller og stegt kylling.

4 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 5 gulerødder
  • 2 pink grape
  • 2 avocadoer
  • Dressing:
  • grapesaft
  • salt, peber
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 2 spsk. olivenolie
  • 50 g mandelsplitter
  • Pynt:
  • 1 dl basilikumblade

  1. Snit spidskålen meget fint. Skræl gulerødderne, og skræl herefter spåner med en kartoffelskræller. Kom spånerne i kogende letsaltet vand ca. 10 sek. Kom dem i en sigte, og overbrus med koldt vand. Afdryp dem. Skær skallen og den hvide hinde af grapefrugterne. Skær fileterne ud med en lille skarp kniv. Gem saften, der løber fra. Skær avocadokødet i både eller tern.
  2. Pisk grapesaften med lidt salt, peber, sennep og olivenolie. Vend det hele i salaten, og drys panderistede mandelsplitter over. Pynt med basilikumblade.