Toast med pocheret æg og mandel-peber-drys

Toast med pocheret æg og mandel-peber-drys

Toast med pocheret æg og mandel-peber-drys kan spises med øjnene...


Toast med pocheret æg og mandel-peber-drys

(1 person)

1 skive landbrød

1 æg

1 tsk. eddike

purløg eller ramsløg, fintsnittet

Mandel-peber-drys:

150 g mandler

1 spsk. sort peber

1 spsk. rosenpeber

1. Læg mandlerne på en bageplade, og rist dem i ovnen i 1 times tid ved 125 grader. Tag ud, og lad dem afkøle. Stød dem i en morter sammen med de to slags peber til en fin grynet konsistens.

2. Rist brødet. Kog vand til ægget i en dyb kasserolle sammen med en tsk. eddike. Pisk ivrigt i vandet med et piskeris, så der dannes en hvirvel. Slå ægget ud i det kogende vand, og kog det i 5 minutter. Fold evt. hviderne ind over blommen, hvis det ikke sker af sig selv.

3. Anret på brødet, og drys med mandelpeber-drys og purløg.

TIP

Mandel-peber-drys kan gemmes i et patentglas og bruges til mange andre retter, f.eks. med fisk.