Tomatsuppe med ostebrød
Når vinden rusker i træerne, og regnen slår mod ruden, så er der intet som suppe, der kan gøre en varm og glad helt ud i tåspidserne.
4 personer
Ingredienser
- Kyllingefond:
- 1 kylling el. høne (1200 g)
- 1 stor kvist salvie
- 3 porretoppe
- 2-3 gulerødder
- 2 selleristængler med blade
- ½ spsk. salt
- Tomatsuppe:
- 1 løg
- 2 selleristængler
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. olivenolie
- 1 kvist rosmarin (el. 1 tsk. tørret)
- 200 g cherrytomater
- 6 dl hønsekødssuppe
- 140 g tomatpure
- ½ tsk. stærk paprika
- 2 spsk. finthakket frisk rosmarin
- salt og peber
- Ostebrød:
- 4 skiver groft franskbrød
- 50 g revet mild ost
- Kom kyllingen i en gryde, og dæk den med vand. Bring gryden i kog, og skum overfladen af for urenheder. Tilsæt salvie, porretoppe, gulerødder, selleri og salt, og lad det koge under låg i ca. 35 min.
- Tag kyllingen op, og hæld fonden gennem en sigte ned i en gryde, og kog fonden ind til det halve.
- Skær løg og selleri i små tern, og hak hvidløget fint. Varm olien i bunden af en gryde, og steg løg og selleri et par min. Tilsæt hvidløg, og steg lidt. Kom rosmarinkvisten og tomater skåret i små stykker i, og steg dem med et par min. Hæld suppen på, og bring det hele i kog. Tilsæt tomatpure og paprika, og lad det koge 5 min.
- Tilsæt den finthakkede rosmarin, og smag suppen til med paprika, salt og peber.
- Drys brødene med ost, og bag dem i ca. 7 min. ved 180 gr. Server den varme suppe med ostebrød.
- Køb evt. en færdig hønsekødssuppe på frost, eller brug bouillon i stedet for selv at lave suppen.