Vintervarmer med urter og kikærter
Vintervarmer med urter og kikærter - perfekt på en kold dag!
Vintervarmer med urter og kikærter
(Ca. 2,5 liter - 10 portioner)
2 løg
4 gulerødder
2 pastinakker
1 porre
½ selleri
1 stor kylling
½ hvidløg, flækket på langs
2 laurbærblade
10 sorte peberkorn
10 persillestilke
1 tsk. salt
Fyld:
1 spsk. kikærter – gerne fra dåse
1 gulerod, fintsnittet
friske krydderurter, f.eks. timian, persille eller skovsyre
1 forårsløg eller evt. ramsløg
1. Vask grønsagerne, og skær dem i grove stykker. Kom alle ingredienser i en stor gryde, og hæld vand på, til det dækker. Bring gryden i kog, og fjern urenheder fra toppen med en suppeske.
2. Skru ned, og lad suppen småsimre i 1,5 time. Tag kyllingen op, og pil kødet fra, når den er kølet lidt af. Gem kødet til sandwich eller lign. Kom benene tilbage i gryden.
3. Lad suppen småsimre yderligere 1 time, gerne længere. Hæld evt. mere vand på undervejs, så grydens indhold hele tiden er dækket.
4. Sigt den færdige suppe, og hæld væsken tilbage i gryden. Kog op, og smag til med salt.
5. Server i varme suppeskåle med kikærter og fintsnittet gulerod. Pynt med friske krydderurter, og med et ramsløg eller forårsløg rundt langs kanten.
TIP
Frys ned i små portioner på 2,5 dl, så du hurtigt kan lave en skål suppe.