11 kvinder om deres denim-stil: "Man går aldrig galt i byen med en god røv"
Denim er både en af tidens største tendenser og en eviggyldig klassiker i garderoben.Vi har bedt 11 stilfulde kvinder om at style sæsonens nyheder med deres personlige favoritter og fortælle om deres kærlighed til denim.
"Jeg har ét par habitbukser, men ellers går jeg kun med slim jeans med lidt hængerøv. Og de skal altid være smøget op, også selv om det er koldt og lidt underligt. Jeg har altid brugt jeans sådan, fordi det gør dem til mine egne. Som yngre gik jeg meget i Levi's, men jeg havde ikke så mange penge, så jeg skulle finde den fede model, der mindede om den rigtig fede model. Jeg fandt 550, som mindede om 501, og stylede dem med opsmøg og hængerøv. Senere mødte jeg tilfældigt den danske direktør for Levi's, som sagde: "Sådan er den ikke lavet, men du sætter den for fedt." Det var ret svedigt, så jeg holdt fast i den styling."
Denimjakke fra Weekday, 400 kr., t-shirt fra Forét, 400 kr, skjorte om livet fra Rails, 1.300 kr., jeans fra Hudson Jeans, 2.300 kr., sko fra Givenchy, 5.200 kr., solbriller fra Mykita, 2.650 kr.
"Jeans er en supernem måde at se cool og casual ud på. Enten med en sweater til hverdag eller høje hæle til fest. Jeg er ret lav, så jeg går efter ankeljeans i et tight fit, så de ikke folder på benene. Så ser jeg nemlig endnu lavere ud. Jeg er vild med det amerikanske jeansmærke Siwy Denim. De sidder så pænt, og det næste, jeg skal have derfra, er et par af deres hotpants, som er helt hullede. Dem vil jeg bruge til festival med en enkel hvid T-shirt, en åbenstående skjorte og et par sneakers."
Jakke fra Won Hundred, 5.500 kr., denimjakke fra Current/Elliott, 3.300 kr., shorts fra Frame Denim, 1.550 kr., sko fra Vagabond er Sarahs egne.
Helle Høgsbro Krag, 47 år, stylist
"Jeg har så meget denim. Jeans, blazere, vintagejakker, en smoking, et par smækbukser arvet fra min svigerfar, sko og en smuk rygsæk fra Kenzo med fremstående broderier. Da Cheap Monday kom frem, tog min søn og jeg toget til Malmø til en lille Cheap Monday-butik og købte ind, som var vi i Føtex. Jeg kan godt lide, at denim bliver smukkere med alderen og ikke bare er et stykke tøj, man smider ud. Det kan nemt gå i arv."
Jakke fra Hugo, 2.499 kr., skjorte fra Les Prairies de Paris er Helles egen, jeans fra Frame Denim, 2.050 kr., halskæde fra Orit Elhanati & Holly, Golightly hos Holly Golightly, 11.200 kr., hunden Pondus er Helle egen.
Annonse
Nanna Skytte, 27 år, blogger på Eurowoman.dk
"Da jeg var yngre, gik jeg altid i kjole, så jeans er noget, der er flyttet ind i min garderobe med alderen. Jeg bruger ofte hvide skjorter til, fordi det giver et helt clean look. Så binder jeg en knude foran, smøger ærmerne op eller stikker skjorten lidt ned foran for at give det en personlig detalje. Mit yndlings-denimkøb er min nye jakke fra Levi's. Der har tidligere været en tendens til, at denimjakker var oversize, men den her er kort og tætsiddende, så den er mere feminin."
Skjorte fra &Other Stories, 575 kr., denimjakke om livet fra Acne Studios, 1.695 kr., jeans fra Won Hundred, 1.200 kr., sko fra Wood Wood, 1.500 kr.
Henriette Tholander, 59 år, PR manager for designer Jan Machenhauer
"Denim er nærmest uundværligt i en garderobe. Du kan dresse det op og ned, og du skal ikke passe på det. Mine jeans må godt have smalle ben og lidt hængerøv, så jeg
plejer at vælge en skinny fit, der er to størrelser for stor. Mit første denimkøb var et par jeans fra Wrangler, som jeg købte i Rungsted trikotagebutik for 70 kr. Jeg brugte dem i virkelig mange år, og jeg er ulykkelig, når jeg må smide et par cowboybukser ud. I dag har jeg stylet mine overalls med en skræddersyet jakke for at vise, at man
sagtens kan være superelegant i dem."
Jakke fra Jan Machenhauer, 9.200 kr., buksedragt fra Current/Elliott, 3.499 kr., vintagesko fra Sergio Rossi er Henriettes egne, hat fra Valeur hos Jan Machenhauer, 1.085 kr., Armbånd fra Hermès, 4.400 kr.
Nanna Flaches, 34 år, den ene halvdel af designerduoen AF Agger-Flachs
"For mig er denim lidt ligesom pels. Det er en klassiker, men kvalitet og etik skal hænge sammen. Jeg betaler gerne penge for denim, for så håber jeg, at der er lagt nogle overvejelser i, hvordan det er produceret. Jeg elsker Chloés denim. Det, jeg har købt, er lavet i Europa, og der er lagt kærlighed i det. Mit yndlingsdenimkøb er mine flare jeans fra Chloé, men jeg kan også godt lide boyfriend jeans og højtaljet denim. Jeg husker tydeligt, da Acne kom med deres højtaljede jeans med røde stikninger, og jeg stod og prøvede dem i Stig P. Det er et godt jeansminde."
Annonse
Kimono fra Visvim er Nannas egen., skjorte fra Acne Studios, 1.900 kr., jeans fra Stella McCartney, 2.150 kr., sko fra Converse, 600 kr., baby Bela på 4 måneder er Nannas egen.
"Den største trend lige nu er helt klart flare jeans. De giver en slank og feminin silhuet, og du får tilmed lange ben. Også selv om du ikke er så høj. Sidst, silhuetten sås i modebilledet, var som bootcut, men nu er snittet smallere og går først ud længere nede på benet. Det fascinerende ved at arbejde med denim er den ikoniske kultur omkring jeans, som altid har været en game changer i modebilledet og står som et universelt symbol på ungdom og frihed."
Skjorte fra Pieszak, 1.399 kr., jeans fra Pieszak, 999 kr.
Lucia Odoom, 28 år, blogger på Eurowoman.dk og redaktør af Poppel Magazine
"Denim er meget underspillet i min garderobe. Det er et fedt materiale og anvendeligt til alt, men det er ikke det, der skal være i fokus hos mig. Mit tøj skal være behageligt, så jeg bruger det fx som en skjorte over en rullekrave eller et par jeans som et par strømpebukser under en kjole. Mit seneste denimkøb er et par sorte overalls fra H&M. Jeg kæmpede lidt med, om det var en stor sparkedragt, men de passer godt til min hang til behageligt tøj."
Skjorte fra H&M, 179 kr., jeans fra Topshop, 499 kr., jakke fra Envii by Pernille Teisbæk, 500 kr., sko fra H&M, 375 kr.
Miriam Meyer, 27 år, journalist
"Jeg synes, denim på denim er cool og sætter helst forskellige vaske sammen for at skabe struktur, så der kommer et spil i looket. For mig er denim en basisting, som jeg går rigtig meget med, fordi det ikke føles så stylet. Det er komfortabelt og funktionelt, og der er noget androgynt over det. Jeg kan godt lide, at det sender et neutralt signal. Mit seneste køb er et par sorte jeans fra Frame Denim, og så har jeg lige hapset en gammel
Annonse
denimskjorte fra min kæreste."
Skjorte fra Calvin Klein, 800 kr., jakke rundt om livet fra Calvin Klein, 1.400 kr., jeans fra Calvin Klein Jeans, 1.000 kr., stiletter fra Yvonne Koné, 2.700 kr., halskæde fra Jane Kønig, 550 kr., ringe fra Line & Jo, 300 kr. pr. stk.
Annika Agerled, 22 år, showroom manager hos Wood Wood
"Da jeg var lille, gik jeg nærmest kun i jeans og mest i overalls. Mit første par fik jeg i
Disneyland. Jeg var tre år, der var en Mickey Mouse-figur på højre bukselomme, og de var for fede. I dag går jeg mest i mom jeans, fordi de har et loose fit, og generelt kan jeg godt lide baggy tøj. Mit seneste køb er min 70'er-inspirerede denimnederdel. Jeg faldt for den, fordi jeg har haft en præcis magen til som lille, men min mor smed den ud, fordi der var kommet chokolade på. Det var jeg så rasende over, at jeg måtte have den, da jeg så den."
Jakke fra Wood Wood, 1.200 kr., bluse fra Wood Wood, 800 kr, nederdel fra Cooperative hos Urban Outfitters, 400 kr., bøllehat fra Wood Wood, 300 kr., solbriller fra Wood Wood, 850 kr.
Maria Barfod, 35 år, dj og stylist
"Mit ældste denimkøb er et par 15 år gamle hotpants fra Acne, og dem bruger jeg stadig i byen. Der er ikke særlig mange, der tør tage dem på. De er mega, mega stramme, mega korte og meget højtaljede, så man er helt Grease-agtig, når man har dem på. Lige nu er jeg hovedkulds forelsket i et par jeans, der hedder Skinzee High fra Diesel. Uanset hvem der får dem på, sidder de bare bragende godt. De er måske ikke de mest modeaktuelle med al den flare, man ser i modebilledet, men man går aldrig galt i byen med en god røv."
Mavetop fra H&M, 129 kr, jeans fra Gucci, 4.100 kr.