Fra Lucky Luke til damekollektioner: ”Allerede som teenager lavede jeg kjoler ud af lagnerne”

Har du altid gerne villet være designer?

“Jeg har altid været meget entreprenant og vidst, at jeg gerne ville skabe mit eget. Allerede som teenager lavede jeg kjoler ud af lagnerne og lavede karaktererne fra mine Lucky Luke-tegneserier om til damekollektioner. Men efter min studietid på designskolen Central Saint Martins i London blev jeg ansat hos Henrik Vibskov og udskød mit eget projekt, fordi jeg fik lov at udvikle mig meget frit og følte mig hjemme. Det var et fantastisk job, men mine egne idéer fyldte mere og mere og blev for meget en længsel til sidst. At designe tøj er en livsbekræftende skabelsesproces og sjæleligt tilfredsstillende. Det er lige som musik.”

Hvordan vil du beskrive din designstil?

“Enkel, rå, moderne, sanselig og sensuel.”

Hvor finder du inspiration?

“Martin Margiela har præget mig ekstremt meget. Definitionen af mode er, at den hele tiden skifter over tid, og det begreb vendte han fuldstændig på hovedet med en udstilling, hvor han kom bakterier på tøjet, så det stod og rådnede. Han var en af de første, der kiggede kritisk på vores forbrugsmønstre og skiftende trends, og det er jeg selv meget optaget af. Jeg er meget inspireret af jakkesættet som ikon. Inspirationen kommer ikke af jakkesættet i sig selv, men af at få lov til at lege med det og kigge på de systemer og traditioner, det er skabt ud fra, for så at nulstille det og genopfinde det. Jeg har lavet nogle upcyclede jakkesæt, hvor jeg har taget foret ud og brugt det som dekoration i stedet. Der hvor foret er sat fast, har jeg gjort syningerne tydelige, så du kan se, hvordan jakken er lavet og konstrueret. Nogle gange kommer jeg til at hive i en sidesøm i illustrator, så det hele bliver lidt distorted, og pludselig bliver jakkesættet til en skulpturel figur, en overraskelse midt i designprocessen.”

Hvordan fungerer dit pre-order-koncept?

“Jeg har en pre-order-store i studio x (designbutik, red.) i København og producerer kun de ting, som bliver bestilt over en periode, og så producerer jeg alle ordrene på én gang. Jeg ville ønske, at jeg kunne give kunderne tøjet med det samme, men hvis jeg kun skal producere det, der bliver bestilt, og undgå spild, er pre-orders den eneste løsning, jeg kan komme på. Når folk bestiller, siger jeg, at der går op til otte uger, før de modtager det. Hvis jeg har stoffet, går det hurtigt, men hvis jeg selv skal producere det, kan det godt tage op til seks uger. Men jeg har faktisk været overrasket over, hvor godt folk har taget imod konceptet. Jeg var bange for, at de ikke ville vente, men det er de klar på. Mit jakkesæt Suit 2 koster 10.500 kroner, og derfor overvejer kunderne grundigt, hvad de skal købe, og er mere dedikerede, når de har forelsket sig i et stykke tøj. Mit tøj er ikke skabt ud fra trends, så det er ikke noget, du bare skal have på lige nu og her.”

Hvad er det vigtigste for dig, når det kommer til bæredygtighed?

“Forretningsformen. Det er den, der gør den største forskel i forhold til, hvor meget tøj, der bliver produceret, hvor ofte det bliver produceret, og hvordan det bliver produceret. Jeg prøver at gøre det godt inden for de tre felter. Jeg bruger økologisk bomuld, recyclede materialer og deadstock-stoffer og sørger altid for, at kvaliteten er høj, så tøjet kan bruges i mange år. Jeg tilpasser tøjet i den rigtige størrelse til kunden, og hvis de ændrer kropsform eller størrelse, kan de komme ind og få det justeret.”

Er bæredygtighed en god forretning?

“Jeg føler, at det fremmer min forretning, at jeg har en bæredygtig profil. Folk bliver tiltrukket af tøjet, men også af de værdier, som virksomheden står for. Det skaber nogle kreative begrænsninger, men så får jeg afløb i mine kreative samarbejder. Jeg har fx lavet kostumer til forestillingen DanseDrømme på Det Kongelige Teater og samarbejder med kunstnerne FOS og Alexander Tovborg og tøjmanden Mads Nørgaard, og så har jeg designet bæredygtige arbejdsuniformer for Aarstiderne.”

Hvad er dit håb for modebranchen i fremtiden?

“Jeg håber, at modebranchen mindsker sit spild markant, og at flere brands kun producerer det, som bliver købt. Der bliver smidt så meget tøj ud. Tøj, som bliver hængt op i butikkerne og ryger ud igen. Når store tøjkæder som Zara kan producere en helt ny kollektion om ugen, burde de også hurtigt kunne lave pre-orders og undgå det store spild. Men kravet til økonomisk vækst standser branchen i at forandre sig. Det er det økonomiske system, der gør, at det giver mening at producere så meget tøj. Jeg kan godt forstå, at det er endt sådan, når de fleste forretningsmodeller handler om vækst og har ikke den perfekte løsning på problemet. Men jeg har taget stilling til, hvilket aftryk jeg selv vil sætte, og jeg vil gerne være et bæredygtigt brand. Jeg har arbejdet sådan i mange år, men det er først nu, efter corona, at folk rigtig har fået øjnene op for det. Mange brands taler meget om bæredygtige materialer, men jeg tror, at man skal kigge meget mere på forretningsformen, hvis vi virkelig skal ændre noget. Vi skal have alt det skjulte og forurenende spild væk.”

Hvad drømmer du om?

“Jeg er bevidst trådt rigtig meget ud af modebranchen. Jeg er ikke med til modeugerne, holder ikke shows og er heller ikke på modemesserne. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide branchen, jeg har bare prøvet at nulstille og fokusere på, hvordan jeg vil gøre det. Lige nu går jeg med en tanke om at designe merchandise i god kvalitet for større firmaer. Det er sådan noget, der er totalt no go og uncool, men på den måde kan jeg skalere min forretningsmodel og være med til at modernisere vores forestilling om tøjdesign.”