DKNY solgt for 650.000.000 $ - her er 5 ikoniske milepæle i brandets historie

DKNY solgt for 650.000.000 $ - her er 5 ikoniske milepæle i brandets historie

Rygterne ramte rygtebørsen sidste uge, og nu er det bekræftet: Donna Karan International Inc. er solgt til G-III Apparel Group Ltd. Her er 5 ikoniske styles fra brandets historie.

I modebranchen er sommeren altid der, hvor tingene går i laveste gear. Det sidste udsalg skal sælges, ferien har ramt, varmen gør os sløve, og vi lader op til det store modeugeræs, som rammer fra august. Men denne sommer er anderledes og fyldt med designer-rokader, nye innovative kampagner og masser af designsamarbejder.

LÆS MERE: Sådan holder du dig tør og smart!

I sidste uge begyndte rygtet om et frasalg af modehuset DKNY, fra franske LVMH Moet Hennessy Louis Vuitton SE til amerikanske G-III Apparel Group Ltd. efter en lang periode, hvor DKNY's manglende evne til at vende den underskudsskabende forretning har præget brandet.

LÆS MERE: "Man er så sindssygt selvcentreret, når man er nyforelsket"

Om salget siger analytiker ved MainFirst Bank, John Guy til Women's Wear Daily:

"[Det er] en god aftale for LVMH eftersom DKNY har været under betydeligt pres [rent økonomisk], ikke kun i USA, men i Europa i de seneste 12 til 18 måneder,"

Det økonomiske pres, og den – mildt sagt – dårlige forretning er G-III godt klar over.

"Vi har købt en virksomhed, der klart er en dårlig forretning. Den mister penge. Så vi har ikke købt brandet for deres indtjening," siger Morris Goldfarb, formand og administrerende direktør for G-III til Women's Wear Daily og fortsætter:

"Det vil være underskudsskabende det første år, vi ejer det. Det vil være i vækst det andet år, og det tredje år vil det være i ekstrem vækst!"

G-III Apparel Group Ltd. forventer, at januar 2018 blive omvæltningspunktet for DKNY, og at de derfra har en rentabel virksomhed. Hvad der skal ske, og hvordan det kommer til at foregå er endnu uvist, men imens vi venter på at se, hvad der skal ske med det hypede brand, får du her fem ikoniske milepæle. Kan du huske dem?

1.I 1992 skabte Donna Karan kampagnen "In Women We Trust", hvor modellen Rosemary McGrotha sad omgivet af sikkerhedsfolk i det runde kontor og var præsident for en dag.

2.Samme år lancerede Donna Karan Beauty Company, Donna Karan New York, DKNY herre- og børnetøj, Donna Karan New York Intimates og Donna Karan New York Eyewear.

3.Den æbleformede parfume 'Be Delicious for Women' kom på hylderne I 2004 og hang tungt på pigeværelser verden over.

4.Punge, tasker og andet tilbehør med DKNY-loget printet på blev allemandseje og var det eneste rigtige i 00'erne.

5.2014 blev brandets sidste succes – samarbejdet mellem Opening Ceremony og DKNY tog logoet tilbage, og skabte en kollektion fyldt med styles fra Donna Karans arkiver og blev udsolgt på få minutter.

Vi håber på ny succes og glæder os til at se, hvad G-III gør med det ikoniske brand.

LÆS MERE: Dette outfit, som var hot i 00'erne, er nu tilbage

LÆS MERE: 3 danske stylister: Det skal du have med i kufferten

LÆS MERE: Her får du den bedste streetstyle fra Musik i Lejet

Hvem er LVMH og G-III?

  • LVMH ejer bl.a. Céline, Christian Dior, Fendi, Givenchy, Kenzo, Loewe, Louis Vuitton og Marc Jacobs.
  • G-III ejer bl.a. Calvin Klein, G. H. Bass, Tommy Hilfiger og Karl Lagerfeld.