Freja Beha Erichsen designer denimkollektion

Freja Beha Erichsen designer denimkollektion

Den danske supermodel Freja Beha Erichsen, der er godt på vej til et kæmpe comeback til sin imponerende modelkarriere, bliver til september aktuel med en denimkollektion. Skridtet er naturligt for den danske model, som længe har været et af modeverdenens største stilikoner.

Kollektionen er en capsule-kollektion og skabt i samarbejde med denimbrandet Mother. Skaberne af Mother, Lela Becker og Tim Kaeding, har arbejdet tæt med Freja Beha Erichsen, som har skabt sine designs ud fra eksisterende modeller: ”Jeg ville gerne lave noget, som jeg går med hele tiden, for det kan jeg bedst forholde mig til da jeg ikke er designer. Jeg ville have at de skulle være kraftige i materialet, som jeans bør være, men også behagelige at have på. Og det klarede vi, og jeg har haft mine på lige siden.”

Freja Beha Erichsens linje kommer til at koste mellem $145 - $300 (ca. 800 kr. – 1.700 kr.) og 10 % af alle indtægter går til Læger uden grænser. Denimlinjen kan købes hos Nordstrom fra september.

Se også: Billeder af stilikonet Freja Beha Erichsen