Stan Smith og 14 andre ting, vi vil huske 2014 for

Stan Smith og 14 andre ting, vi vil huske 2014 for

Her på redaktionen blev 2014 året, hvor vi blandt andet kunne fejre, at vi sendte vores lækre 200 jubilæumsnummer på gaden og byde vores inspirerende bloggere velkommen. Her vender vi blikket ud ad og gør status over det seneste år i modens tegn.

Lækre eksklusive shoppenyheder i København

København bliver fortsat mere og mere eftertragtet for fashionistaer med hang til lækket design. I februar kom det frem, at Isabel Marant ville slå dørene op til sin første danske butik og i august åbnede den på hjørnet Christian IX's Gade og Ny Østergade i indre by. Siden er endnu flere gode nyheder landet, og i år kunne vi fejre, at også Karl Lagerfeld, Mulberry, Balenciaga og Proenza Schouler slog dørene op. Det skete i Illums nye luksus accessory-afdeling. Også i highstreetenden væltede det frem med de gode nyheder. Blandt andet, at COS og & Others Stories åbner på Frederiksberg, at Stine Goya åbner i Aarhus efter at byen kan fornøje sig med den nye, store Minimum-butik.

Læs mere om Illums luksuriøse nye afdeling her.

_______________

Normcore

Google offentliggjorde for nyligt, at de mest søgte modeord i 2014. Og førstepladsen var.... Normcore! Den undseelige tendens var her der og alle vegne i al sin enkelhed, og selvfølgelig også i spil, da vi fik tre fornemme herrer til at kommenterer på efterårets største tendenser.

Strik på strik, normcore, farvet pels og andre tendenser. Få mændenes dom her.

________________

Stanmania

Det er umuligt at sige 2014 uden også at nævne Stan Smith og den legendariske gummisko, tennisspilleren af samme navn endorsede i 1971. 15. januar fik de efter en lang pause en renæssance, da et nyt og opdateret skud Stan Smith blev sendt på markedet. Det skabte massehysteri hos sneakerfreaks og modebranchen hoppede også med på vognen - blandt andet med en vis serie i Vogue (se billede). Siden er en lang række opdaterede versioner fulgt i kølvandet og "Stan-æraen" er bestemt ikke ovre.

Se udviklingen i sneakers de seneste 100 år her.

_________________

Massivt tronskift

Der har været stoleleg på modens tinder, hvor flere af de store modehuse har udskiftet markante personer. Blandt andet kunne Jason Wu vise sin første kollektion som chefdesigner for Boss Women under New York AW14-modeugen og sæsonen efter sin anden kollektion på toppen af det nye world trade center, Frida Giannini gjorde for nyligt sin exit hos Gucci, Malene Birger abdicerede tronen hos By Malene Birger, hvor hun overdrog ansvaret til designchef Christina Exsteen, rebelske punkkid JW Andersen overtog den kreative styring hos Loewe og John Galliano satte sig ved roret hos Maison Martin Margiela.

_______________

The year of the Kardashians

Kendall Jenner blev stor og Kim endnu større. Kim Kardashian smed kludene på forsiden af Paper Magazine under overskriften "break the internet" og det var på alle måder et værdigt forsøg. I et døgns tid var intersfæren plastret til væg til væg med Kims runde, glinsende booty – et par dage efter også med hendes svulmende glinsende barm. Men forveksl ikke nøgenhed med tacky. For både Vogue og Elle smed hende i årets løb på deres forsider.

Se internettets reaktioner på Kims forside.

_______________

Modeverden mistede to kreative sjæle

Kjolernes store mester Oscar de la Renta døde natten til d. 21. oktober 82 år gammel efter længere tids kræftsygdom. Han efterlader en lang arv af kjolekreationer, hvor af én af de sidste, han nåede at designe, var George Clooneys kones smukke brudekjole. Han har desuden været flittig leverendør til de røde løbere og flere store skuespillerinder som Sara Jessica Parker og Audrey Hepburn. Desværre var 2014 også året hvor rocklegende Mick Jagger og resten af England måtte tage afsked med hhv. kæreste og designer L'Wren Scott, der i marts begik selvmord.

_______________

Badesandalens storhedstid

Badesandalerne blev for alvor trukket ud af svømmehallernes klordunst og ind i stilfulde garderober landet over i år under navnet "slides". Selvom catwalktilværelsen officielt startede med Céline, der lancerede dem i foråret 2013 – med pels – så blev 2014 for alvor deres gennembrud. Blandt andet takket være Stine Goya, som i samarbejde med H20 lancerede sin gyldne (og hypede) version. Også Freya Dalsjö, Givenchy og Marni lavede deres versioner med slet skjult reference til Birkenstock, der selvfølgelig også har nydt godt af hypen. Senest valgte H2O at lancere deres egen gyldne version, som blev sat til salg i oktober.

Se 10 par chikke slides lige her

_______________

Calvin Kleins undertøj fik en renæssance

Lottie Moss, Kate Moss' søster, kom i søgelyset, da hun optrådte i Calvin Kleins seneste kampagne og relancering af det 90'er-kulte bomuldsundertøj med brede logo-elestikbånd i grå, sort og hvid og andre populære styles fra 90'erne under titlen "The re-issue project". Relanceringen blev skabt i samarbejde med webshoppen Mytheresa.com og undertøjet især, der også blev solgt andre steder, blev et element i sommergarderoben, som blev jagtet flittigt denne sommer. Flere forhandlere måtte hurtigt melde udsolgt.

_______________

Nye brands vi talte om

2014 blev også året, hvor vi kunne hilse flere nye spillere velkommen på banen. Mest bemærkelsesværdige må være Saks Potts, der med deres farverige pelse hurtigt skabte en eksklusiv hype (selvom det modsatte køn, måske aldrig kommer til at forstå den). Også Aggerflachs blev lanceret i år. Et minimalistisk mærke skabt af stylist og designer Nanna Flachs i selskab med Katrine Agger. Desuden relancerede Fonnesbech, det tidligere velansete varehus med luksusmode, der lukkede i 1970, som et tøjmærke, og fremviste deres første kollektion "A" under modeugen i sommer.

Gå på opdagelse i den ene halvdel af Saks Potts personlige garderobe her.

_______________

Lupita Nyong'ohun tidligere på året udtrykte det i en dybfølt taleDet taskens årCara Delevingne selv har været med til at designedetaljer inspireret af blandt andet hendes egne vilde tatoveringernye chefdesigner Nicolas Ghesquiere, efter Marc JacobsSe de 11 nye it-tasker, designerne sendte på gaden i år her.Kate Moss fyldte 40 og smed tøjet rundede et skarpt hjørne 16. jannuar på forsiden af deres 60 års jubilæumsnummerH&M x Alexander Wangefter den storstilede lancering 16. oktober i New YorkSe hele kollektionen her.
Kendell Jenner blev modedarling
Læs mere om, hvad der fik modeverdenen til at gå amokStørrelse 40 er hotSe billederne og reaktionerne på Twitter i kølvandet på Calvin Kleins.


_________________