Shopping i CPH Lufthavn bliver endnu bedre
Københavns Lufthavn Terminal 2 slår efter efter længere tids renovation, dørene op for et nyt og flot område med eksklusive modebrands som Hermès og Ole Mathiesen. Glæd dig derfor til næste gang du skal flyve fra Kastrup, men pas på, du ikke bruger alle feriepengene i lufthavnen.
Shoppingområdet rummer en eksklusiv blanding af dansk og internationalt design. Ud over Ole Mathiesen er George Jensen samt B&O også repræsensenteret i det nye område.
- Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere udbuddet af butikker, siger Lise Ryevad, Director, Airport Sales i en pressemeddelelse og tilføjer:
- I lufthavnen findes alt fra H&M til Hermès og fra Tiger til Tiger of Sweden. De mange internationale og danske brands på Nytorv tiltaler i høj grad til en stor del af vores passagerer, uanset om man er på udkig eller shopping.
Københavns Lufthavn forhandler i forvejen nogle af de mest eksklusive danske brands til de mere end 24 millioner passagerer, der hvert år rejser gennem lufthavnen.
LÆS OGSÅ: Nyt Topshop-samarbejde med hypet designerduo
Fakta om Nytorv
På Nytorv finder du butikkerne Ole Mathiesen, Hermès, Mulberry, Gucci, Hugo Boss, Georg Jensen, MaxMara, Burberry, Sand, Marc by Marc Jacobs, Bottega Veneta, Ole Lynggaard, B&O Play by Bang & Olufsen.
Hermès og Ole Mathiesen er sidste skud på stammen på det nu færdigrenoverede Nytorv. Ole Mathiesen holder åbningsevent 27. oktober.