9 produkter, der hjælper dine kindben frem
Hvis bare kindben var at finde på krukke. Det er de ikke, men her får du remedierne, der kan hjælpe dine egne frem i lyset.
Mangler du inspiration til, hvordan du skal få de smukkeste kindben i byen, så har vi samlet 9 skønne produkter, der kan hjælpe dig.
1. Rosakvartsrulle
Rul løs, og få god glød i kinderne. Jaderullen har nu også fået selskab af ansigtsruller lavet af ametyst og denne rosakvarts. Rosakvarts betyder selvkærlighed, og fin er den også.
Rosenkvartsrulle, Ilovebeauty.dk, 499 kr.
2. AHA-frugtsyrer
Cremekongen Ole Henriksen sværger til AHA-frugtsyrer, som polerer huden og får den til at stråle, samtidig med at de hjælper med at gendanne hudens kollagen. Serummet bruges inden sengetid.
Invigorating Night Transformation Gel, Ole Henriksen, 400 kr. (sponsoreret)
3. Fed rens
Udnyt tiden i badet, og masser huden i en fed rensecreme, så du sætter gang i blodgennemstrømningen og stimulerer ansigtsmusklerne.
MUSE Cleansing Balm 01, Karmameju, 299 kr. (sponsoreret)
4. Kosttilskud
Vitamin E, vindruekerneekstrakt og hyaluronsyre gør alt, hvad de kan for at fylde huden ud, mens C-vitamin er med til at øge produktionen af kollagen. Tag to tabletter om dagen.
3 in 1 Beauty Booster, Vitaviva, 419 kr. for 60 tabletter
5. Glød
Lancôme ved, at det ikke kun handler om hudens fasthed, men også hudens glød, hvis du gerne vil se sprød ud. Den nye franske creme hjælper med at forfine huden, give den fylde og skabe en fin rosa kulør.
Rénergie Multi-Glow, Lancôme, 590 kr. (sponsoreret)
6. A-vitamin
Vitaminet over dem alle, der gendanner tabt kollagen, som holder huden fast. Danske Beauté Pacifique er specialister i ansigtscremer proppet med A-vitamin. Brug cremen til natten og i starten kun hver anden aften, da din hud muligvis rødmer lidt.
Super3 Booster, Beauté Pacifique, 419 kr. (sponsoreret)
7. Peptider
Inde i den pæne krukke bor 11 forskellige peptider. De skal masseres ind i huden, for de hjælper den med at bevare dens spændstighed og viske rynker bort. Som at komme i spa dagligt.
Anti-Aging Molecular Messenger Cream, Tromborg, 2.850 kr.
8. Sugekop
Cupping hedder fænomenet, hvor en sugekop benyttes til at skabe undertryk på huden, som giver masser af ilt og næring til den. Brug den med ansigtsolie, så sugekoppen glider let henover huden.
Sugekop, Sard, 195 kr.
9. Nålerulle
Sæt gang i hudens fornyelse med en rulle med små nåle, der prikker mikroskopiske huller i huden, og som stimulerer hudcellerne, der deler sig og provokeres til hurtigere vækst. Bruges to-tre gange om ugen.
Den Originale Dermaroller, Dermaroller, 925 kr.