María Bernad, 22, bor i Madrid og startede vintagesuccessen @Lesfleurs_vintage i 2017. Hendes hjerte banker for parisiske vintage-butikker og broderede kjoler.
– Det må være en skøn hvid broderet kjole, som vi solgte i Les Fleurs, med brede broderede ærmer og et bælte, der fremhæver taljen.
Hvad er det bedste sted at købe vintage?
– Jeg elsker parisiske vintagebutikker. Specielt dem omkring Notre Dame og Bastille. Min favoritbutik hedder Come on Eileen, ligesom min yndlingsang af Dexy's Midnight Runners. Der ligger mange andre gode vintagebutikker i området.
Hvad er dit bedste vintageshoppe-tip?
Vintagekøb. Foto: PR.
– Det betyder meget for mig, at kvaliteten er god. Vintagetøj er ofte 30-40 år gammelt, så hvis tøjet stadig er pænt, når jeg køber det, er det god kvalitet.
Hvad køber du aldrig?
– Tøj, der lugter. Jeg dufter altid til tøjet, inden jeg køber det. Jeg ville aldrig købe noget, der havde en dårlig lugt. Det er et klart faresignal.
Marie Blanchet er i starten 30’erne, bor i Paris og er vintageansvarlig for luksus onlineportalen Vestiaire Collective. Hun ynder at gå i vintagebutikker i L.A., shopper tit fra sofaen og knuselsker sin Yves Saint Laurent-buksedragt fra 80’erne.
Hvad er dit bedste vintagekøb?
– Min Yves Saint Laurent-buksedragt fra 80'erne, som jeg fandt på Vestiaire Collective. Den er altid en vinder.
Vintagefund fra Yves Saint Laurent. Foto: PR.
Hvad er det bedste sted at købe vintage?
– L.A. er den bedste by at shoppe vintage i. LILY et Cie i Beverly Hills er min absolutte yndlingsbutik.
Hvad er dit bedste vintage-shoppetip?
– Shop vintage fra sofaen. Så kan du gøre det i dit eget tempo. Vi har lige lanceret en vintage-kategori på Vestiaire Collective, og jeg er allerede i gang med at gennemlede de 40.000 styles.
Vintage T-shirts. Foto: PR.
Har du en sjov anekdote?
– Jeg skulle engang lede efter vintage T-shirts til en pop up-butik i Merci i Paris. Jeg brugte en hel nat på FaceTime med ejeren af den sejeste vintage-butik i L.A., mens jeg udvalgte over 100 helt unikke T-shirts.