6 skønhedsprodukter fra Bea Fagerholt

Sådan kommer du gennem vinteren: 6 tips fra skønhedsredaktør Bea Fagerholt

Skønhedsredaktør Bea Fagerholt guider til selvforkælelse.

God nattesøvn, genvejen til bløde, velplejede lokker, og opskrifterne, der får dig gennem vinteren. Bea Fagerholt giver dig sine bedste vinterskønhedstips.

1. Tryllelak

 Hvis du har prøvet en neglebehandling med Shellac, der hærdes med UV-lys og holder i ca. 14 dage, ved du, at dine negle kan blive skrøbelige, når lakken tages af igen. Også dét er der en løsning på, nemlig en behandlingslak med opbyggende keratin. Jeg bruger den på hele neglen hver aften, inden jeg går i seng, og efter bare et par dage kan jeg se og mærke, at mine negle er blevet stærkere og længere.

Rescue Rxx Daily Keratin Treatment fra CND, 229 kr.

2. Vindjakke til huden

Klæd din hud på efter årstiden ved at bruge flere lag, jo koldere det er udenfor. Selv bruger jeg et til to serummer, en olie og til sidst denne skønne fugtcreme med den lækreste balm-agtige konsistens, der holder huden fugtet selv gennem det strideste vejr.

Healing Creme fra Amazing Space, 450 kr.

3. Øjenåbner

Det er en øvelse i sig selv at finde 20-30 minutter, hvis der står 10 ting på to do-listen, men det er, hvad disse fugtgivende plastre til øjnene kræver. Det er o.k., for de belønner dig med friske, fine øjne og en mental pause. Særligt hvis du lægger telefonen fra dig imens.

Wake Me Up Collagen Eye Patches fra Magicstripes, 239 kr.

LÆS OGSÅ: 8 myter om skønhed – og om de holder

4. Puds glorien

Det lyder helligt, I know, men jeg elsker at rense min hud om aftenen. For mig er der intet som et rent ansigt inden sengetid. Efter at have fordelt renseproduktet på huden – for tiden er det gelébaseret – børster jeg tænder, så produktet får lov at arbejde. Til sidst vasker jeg det af med min uundværlige vaskeklud fra Verso i bomuld, som også har en mild eksfolierende effekt, og som gør, at min hud bliver 100 % ren.

Exfoliating Cloths fra Verso, 175 kr. for 3 stk.

5. Kom an, kulde

Vejret smitter af på håret, så når luften er tør som nu, følger mit hår trop, og der skal masser af balsam, hårkure og olier til for at holde det lækkert og blødt. Det lille rosenserum kan kommes i min balsam som ekstra pleje eller direkte i hovedbunden og længderne, og det betyder ikke noget, om håret er tørt eller vådt.

Rose Serum fra Less is More, 230 kr.

6. Granatchok

Den lækreste og let kølende maske, der er god til de dage, hvor du har brug for en opkvikker. Masken skal virke på ren hud i ca. 10 minutter, så jeg lægger den altid, inden jeg skal i bad. Resultatet er, at huden får en kæmpe fugtservering fra hyaluronsyre, mens ingredienser som granatæble virker som en fin opstrammer til huden, der bliver glat og fin.

Age-Repair Gel Masque: Pomegranate Extract & Peptide Complex fra Grown Alchemist, 550 kr.

LÆS OGSÅ: 6 skønne tips til din november

LÆS OGSÅ: Sådan får du velplejet hud

LÆS OGSÅ: De 7 mest bizarre beauty-tips nogensinde