Anna til premieren på 'Paradise Hotel' 2020 (Foto: Anthon Unger)
'Paradise'-Anna: Derfor elsker jeg mig selv
Realitybaben har sat sig for at tale mere positivt til sig selv. Selvom det kan føles angstprovokerende, så mener hun, at det er vejen frem til et liv med færre negative tanker.
Nu åbner 'Paradise'-baben op for en ny metode, hun har taget i brug for at tøjle de negative tanker. Hun vil blive bedre til at sætte ord på de ting, hun elsker ved sig selv.
- Jeg tror på, at hvis man taler positivt til og om sig selv, så føres det også videre til, hvordan man snakker til og om andre. Der florerer en negativ stemning på Instagram og generelt, og jeg føler, at der er en sammenhæng mellem, hvordan folk taler til andre og til sig selv. Hvis man er fyldt med god energi, så burde ens humør kke blive påvirket af andres negativitet, fortæller hun til Realityportalen.
På sin Instagram prøver hun metoden af, hvor hun roser sig selv, om end det føles grænseoverskridende for den unge realitystjerne.
- Jeg elsker mig selv, fordi: Jeg udvikler mig hver dag, enten fysisk eller mentalt. Jeg er ihærdig og gør mig umage med de ting, jeg sætter mig for. Jeg er blevet bedre til at se positivt og lyst på ting, jeg førhen godt kunne overtænke. Jeg tør at sige fra. Jeg er i stand til at elske og vise min kærlighed til de mennesker, jeg har tæt på, skriver hun på sin Instagram og fortsætter:
- Jeg synes, det er svært. Det er helt klart noget, jeg skal blive bedre til, men nu prøver jeg.
Annas budskab bunder i personlige erfaringer, hvor hun har været tilbøjelig til at tale grimt til og om sig selv. Den tendens, tror hun, er med til at skabe den dårlige stemning, der florerer på nettet og særligt på Instagram. Nu vil hun ændre den negative diskurs.
Annonse
- Jeg føler et stort behov for at skabe en mere positiv energi - både til mig selv og i mit liv - men også til mit feed og hermed mine følgere. Det gør jeg i et håb om, at folk begynder at se indad, fortæller Anna til Realityportalen.