Annette er lydfølsom: "Bliver jeg fanget i dén lyd, får jeg kvalme"

Industrielt høreværn, formstøbte ørepropper og en mobiltelefon på overarbejde med en lind strøm af radioudsendelser og podcasts i hovedtelefonerne. Som lydfølsom har Annette K. Nielsen i mange år forsøgt at blokere og maskere de typer af lyde, der giver hende ubehag og kvalme.

"Det er en følelse, som er svær at forklare. De fleste mennesker synes, fest og larm hos genboen onsdag nat er generende, men som lydfølsom bliver jeg tricket af lyd og støj i meget mindre målestok. Naboens tv, musik i supermarkedet, skingre stemmer på caféen, ventilationsanlæg, haveredskaber eller bare det idiotiske strygejern, jeg har fået købt ved en fejl."

"Det allerværste er de typer af brummelyde, hvor der følger en vibration med. Bliver jeg fanget i den slags lyd, får jeg kvalme og kan begynde at græde. Og så er det, jeg med årene har lært altid – både dag og nat – at være bevæbnet med noget, der kan blokere mine ører. Eller aflede med selvvalgt lyd fra en podcast eller en app med maskeringslyde fra naturen," fortæller Annette.

Hendes værn og rutiner er grundigt gennemtestede, for lydfølsomheden går helt tilbage til den tidlige ungdom.

"Første gang, jeg helt tydeligt kan huske at være generet af lyd, var, da jeg som 12-13-årig boede med mine forældre i Californien. Udenfor mit værelse var der et nedløbsrør, hvor der hver nat var lyde, jeg ikke kunne identificere. Måske fra et insekt eller en frø. Måske bare vanddråber, men den rumsterende lyd gik mig sådan på nerverne, at jeg lå og kogte af irritation og slet ikke kunne lukke af for det, selvom der ikke var tale om larm. Det var bare lyd.

Anderledes end andre

Fra den første erfaring med stærk lydirritation, og til Annette blev bevidst om, at der var noget særligt på færde, gik der cirka ti år.

"Jeg var i starten af tyverne, da jeg for alvor begyndte at føle mig anderledes end andre unge. Fx fik jeg det direkte dårligt med ringen for ørerne i flere dage efter en koncert, og jeg besluttede, at det skulle jeg aldrig mere. Musikfestivaler var fuldstændig no-go, og det samme var private fester af den vilde slags. Her kan man måske med rette tale om støjfølsomhed, men så var der jo også stadig det med lyde."

"Et sted jeg boede, var der en generator i baggården, som drev mig til vanvid. Jeg bekostede en måling på støjfrekvensen, men den oversteg ikke de tilladte decibel. I en anden bolig var der en brummelyd fra et fjernvarmeanlæg, som kostede mig utallige nætters søvn, mens min hustru, Leonora, intet kunne høre."

"Indimellem kan det uundgåeligt føles som en lidt ensom kamp, selv om jeg er heldig med en samlever, der udviser forståelse. Og fx foreslår at flytte rundt på rummenes funktioner, så vi sover længst væk fra de lyde, kun jeg kan høre."

LÆS OGSÅ: Sandra kæmpede med depression: "Jeg følte mig så ensom og isoleret"

Hensynet på hjemmefronten er kærkomment og tiltrængt, for det kniber med forståelsen for lydfølsomhed i andre sammenhænge.

"Selvom det anslås, at 20-40 procent af alle mennesker i varierende grad generes af lyd og støj, så er der ikke mange tiltag i retning af at minimere det. Tænk bare på butikker, caféer og fitnesscentre, hvor det er er mere reglen end undtagelsen, at der spilles kanonhøj musik. Folk hæver stemmerne op over normalen for at overdøve den, mens mobiltelefoner og spruttende kaffemaskiner lægger endnu nogle decibel oveni."

"Og man bliver altså ikke populær, hvis man beder om, at der bliver skruet ned, eller at lydniveauet dæmpes lidt i andre sammenhænge. Svaret er ofte: "Flyt på landet, hvis du vil have stilhed". Men jeg er nu engang ret glad for at bo i byen."

Bil lyder som gryntefisk

I de mange år med lydfølsomhed har Annette lært, at hun ikke kan ændre stort på lyd og støj omkring sig. Hun kan købe et nyt strygejern, der ikke bipper som en gal, men hun kan ikke udskifte den bladblæser naboejendommens vicevært slår sig løs med hver tirsdag. Eller forbyde naboerne at se tv.

"Der er nødt til at være proportioner. Jeg kan ikke brokke mig over almindelig adfærd, selvom både bladblæser og tv’ets brummen gennem væggen, går mig på nerverne. Den kamp skal jeg i stedet kæmpe på hjemmebane. Et effektivt værktøj er fx en app, der hedder myNoise, hvor man kan lytte til maskeringslyde. En boblende bæk punkterer en stigende irritation, eller jeg kan lytte til et interessant radioprogram, som afleder tankerne fra det, der provokerer mine ører," siger Annette.

Tidligere har hun nærmest haft et overforbrug af podcasts og radio, men det er der sat en stopper for.

"Man kan godt tale om en slags afhængighed, der opstod, fordi jeg brugte min egen lydboble som værn mod uønsket lyd. Jeg kunne høre podcasts i mange timer hver dag, og på en rejse til Berlin i 2019 prikkede Leonora til mig og spurgte forsigtigt, om det ikke var ved at blive lidt for meget."

"Jeg var jo ikke tilgængelig for omverdenen, når jeg altid havde høretelefoner på. Modvilligt, men ærligt måtte jeg erkende, at brug var blevet til misbrug. Der skulle ske en ændring, og det førte faktisk Indimellem kan det uundgåeligt føles som en lidt ensom kamp, selv om jeg er heldig med en samlever, der udviser forståelse frem til noget ret positivt," siger Annette.

LÆS OGSÅ: Mathilde har gigt: "Jeg er tit blevet mødt af folk, der ikke troede på mig, når jeg fortalte, at jeg var syg"

Med fraværet af podcasts som blokade kom der flere uønskede lyde i hendes ører, men så læste hun om begrebet "deep listening".

"Det er faktisk det stik modsatte af at lukke lyd ude, for jeg åbner i stedet helt op og prøver fordomsfrit at lytte til hele lyduniverset omkring mig. Uden at dele verden op i gode eller dårlige lyde. Når det lykkes allerbedst, kan jeg fortabe mig i interessante og sjove fortolkninger. For eksempel lyder en bils tomgang faktisk lidt som lyden fra gryntefisk, hvilket er en hyggelig lyd, og på den måde bliver bilen mindre irriterende."

Lydfølsomhed er som allergi

Kendskabet til gryntefisks lyde udspringer dels af Annettes faglige baggrund som videnskabsjournalist – og dels af den særlige interesse for lyd, der følger med mange års særlig følsomhed.

"Der er mange gener forbundet med sensibiliteten, men man skal ikke glemme den positive side af en skarp hørelse. I mine ører er blandt andet fuglesang fuldstændig himmelsk, og på mine mange rejser til udlandet har jeg optaget forskellige fugles sang tidligt om morgenen, så jeg kunne tage dem med hjem som en herlig souvenir, der kunne lyttes til igen og igen. Idéen greb om sig, og jeg begyndte at optage andre naturlyde. Det auditive univers har på en måde opslugt mig mere og mere – på godt og på ondt."

Fra det auditive univers spirede en idé om at skrive en bog, der ikke bare handler om lydfølsomhedens kvaler, men om lyd og lytning generelt. Og over en periode på to år har Annette interviewet støjforskere, lydantropologer, sansehistorikere, lydbrandingseksperter og biologer med speciale i blandt andet flagermus og hvaler.

"Det har været så opslugende og spændende et projekt, og udover at der er kommet en bog ud af det, har det også nuanceret mit eget forhold til lyd. Med fare for at lyde banal kan man sige, at jeg i dag søger venskab fremfor fjendskab, når min høresans udfordres. Blandt andet med deep listening."

"Hvis jeg i stedet for at blokere for lyden åbner ørerne fuldstændigt, når viceværten giver den gas med sin maskinpark i nabogården, hører jeg måske også nogle leende børn nede på gaden, et nys fra Leonora inde i stuen, en grønirisk på altanen og så videre. Lyduniverset bliver større og bløder irriterende elementer op."

Den bredere og mere positive tilgang til hverdagens uundgåelige lyd og larm, har gjort Annettes liv nemmere, men en komplet harmoni eksisterer ikke, når man er lydfølsom.

"Jeg tror, man skal tænke på følsomheden som en fysisk præmis, jeg ikke kan kurere. Den vil altid være der, og ligesom en allergi kan den blusse op og ned. Afhængig af, hvad der sker omkring mig og afhængig af, hvordan jeg håndterer det. Er jeg træt og stresset, påvirkes jeg mere, end hvis jeg er ovenpå. Og så er der altså nogle lyde, der altid uanset dagsform, sol, måne og stjerner, giver ubehag, og det kommer jeg nok til at leve med resten af livet."

Bogen "Med på en lytter – en rejse i lytningens univers" er skrevet i samarbejde med Leonora Christina Skov og udkom for nylig på Gads Forlag.