Britt Guldborg

Britts liv ændrede sig på et splitsekund - og det lærte hende en vigtig lektie

En sommerdag for tre år siden fik Britt Guldborg en hjerneblødning. På et splitsekund gik hun fra at være en travl og engageret pædagog til ikke at kunne ret meget. Siden har hun – "stædig som en gammel kamel" – kæmpet sig fremad. Det vigtigste er, at leve livet max nu.

Det var første mandag efter sommerferien og en dejlig sommermorgen. Så dejlig, at Britt besluttede at cykle en tur på grønne stier, inden hun skulle på arbejde som pædagog. På et tidspunkt bemærkede hun, at cyklen trak til højre. Det undrede hende. Og så blev den ved med det. Da hun stod af, faldt hun, og derfra blev livet aldrig det samme igen.

Det er godt tre år siden, at 49-årige Britt Guldborg fra Skanderborg på sin cykeltur fik en hjerneblødning, som lammede venstre side og gav hende en hjerneskade. Livet slog en kolbøtte, og Britts muligheder har ændret sig, men livet er ikke blevet dårligere. Tværtimod.

"Jeg føler, at jeg har fået en chance mere, og jeg finder de ting, der gør mig glad. Jeg vil leve livet max nu," siger hun.

Men først må man tilbage til begyndelsen. I de første fire uger efter hændelsen lå hun på Skejby Sygehus' stroke-afdeling og forstod ikke sin situation. 

"Jeg lå bare der og forstod ikke helt, hvad der foregik. Jeg forsøgte at gøre tingene selv og havde en ide om, at jeg sagtens kunne stå ud af sengen. Det var først efter de fire uger, jeg helt fattede, at jeg havde fået en hjerneskade, som betød, at jeg ikke kunne gå. Jeg var temmelig overvægtig dengang, og de liftede mig rundt. Men der er sket rigtig meget siden dengang," fortæller hun.

En særlig engel

I Britts stuevinduer, på to grene, hænger der hjerter, stjerner og engle, som bevæger sig i solen. En af englene er helt særlig for hende. For da hun efter de første uger var kommet videre til genoptræning på Hammel Neurocenter, kom hendes far med den lille gyldne engel til hende.

"En af mine forældres venner havde sagt, at han skulle tage den med til mig. Og der skete et eller andet med mig, da jeg fik den i hænderne. Jeg fik en følelse og tænkte, "Der er et eller andet her". Siden da har jeg samlet på engle, og den her engel kalder jeg min skytsengel."

BrittGuldborg-skytsengel.jpg
Lige netop denne engel er vigtig for Britts historie – det er den, hun kalder sin skytsengel.

Britt føler, at nogen eller noget beskyttede hende den morgen, hun blev syg.

"Jeg var jo helt derude, hvor det faktisk var tæt på at gå galt. Så ja, jeg føler, at der var en eller anden skytsengel, der holdt hånden over mig den dag."

Efter tre måneders genoptræning kom Britt på Plejecenter Kildegården i Skanderborg. På det tidspunkt havde hun lært at sidde op, men kunne ikke nok til at komme hjem.

"Det var svært at komme på plejehjem som 46-årig, og først havde jeg det sådan, at det skulle jeg bare ikke. Men det viste sig, at de var rigtig dygtige, og er du svimmel, jeg lærte meget der."

Britt lærte at rejse sig fra kørestolen og gå nogle skridt med en skinne på foden. Et halvt år efter den morgen, hvor hun blev syg, kom hun i februar 2021 hjem at bo.

Nu tager hun selv bad, tager tøj på, og med hjælp af en "Easy-Up", som er et køkken-hjælpemiddel, der ved at danne vakuum suger sig fast på bordet og holder ting fast for hende, laver hun mad med én hånd. Hun lifter også sig selv ind i sin bil og kører af sted i den. Hver uge går hun på løbebånd hos en fysioterapeut.

"I går gik jeg tre minutter på meget lav hastighed, og langsomt øger vi hastigheden. Jeg er stædig som en gammel kamel, og har det sådan, at jeg hver gang vil have det til at være status quo eller gå fremad. Det må helst ikke være dårligere end sidst. Og pludselig sker der nyt, det gør der stadig."

Britt viser glad, at hun nu kan løfte venstre arm op og lægge den på bordet. Det er stort.

Det nye liv

Selvfølgelig er der også øv-dage. En overgang kørte Britt sur i et langt forløb om jobafklaring, som i april 2022 sluttede med, at hun fik førtidspension. Og selv om den også skulle accepteres, var det med til at give grobund for en ny vej frem.

Det giver livsglæde at bruge tid med nevøen Magne og niecen Liva, og de to børn gør det også meningsfuldt at kæmpe for at have et godt liv på trods af udfordringer. Her kommer skytsenglen og de mange andre engle rundt omkring i Britts hjem også ind i billedet igen. 

"Det er ikke hokuspokus. Englene giver mig en god følelse, og de giver mig ro, og nogle gange kan jeg finde inspiration og retning ved at trække et englekort. Kortene er blevet ved med at sige, at jeg skal acceptere det liv, jeg har nu, og at jeg skal være noget for andre – at jeg skal formidle."

Med hjælp også fra en mentor har Britt fundet ind på en foredrags-vej og har nu holdt flere foredrag på Hammel Neurocenter for stroke-ramte og pårørende. Emnerne er for eksempel "Genoptræning", "Livsglæde", "Håb og Mod" – og "At finde ny vej i livet". Hun vil gerne holde flere foredrag, og på hendes hjemmeside Brittguldborg.dk fortæller hun, hvilke erfaringer hun deler ud af. Indtil videre gør hun det gratis.

"Jeg elsker at komme ud og holde foredrag. Det giver så meget mening at give noget videre til andre," synes Britt.

Hjerneskaden har på en bagvendt måde gjort, at hun har tabt 25 kilo, fordi hun har mindre lyst til mad. Men det har gjort godt. Hun har desuden fået travlt med at komme ud af huset og ud at leve og tager til koncert i Tivoli Friheden i Aarhus hver fredag i sommerhalvåret. Desuden rider hun hver uge og løber igennem den landsdækkende organisation Team Tvilling, hvor raske løber med de skadede.

"Det giver så meget at være med til. Jeg er træt, når jeg har været ude at løbe, og det er et dejligt fællesskab. Fremtidsdrømmene er at bevare livsglæden og være noget for andre," siger hun.

"På sigt kunne det også være godt at få en sød kæreste, der kan rumme mig som den, jeg er nu."