Trænger du til et sundhedsboost, så gør som sundhedseksperterne og få en ny "ven" på nettet. Her får du madskribent Mette Helbæk, kok Louisa Lorang og personlig træner Michelle Kristensens blogfavoritter. Plus otte andre aktuelle sundhedsblogs, der er inspirerende, rørende og meget forskellige.
"When good boobs turn bad" er undertitlen på amerikaneren Ann Silbermanns blog, der handler om at have brystkræft i sidste stadie af sygdommen, hvilket ikke er spor fedt, hvis man skulle være i tvivl. Til gengæld er Silbermann glad for at hjælpe andre kvinder i samme situation med sin blog, som hun startede, da hun fik diagnosen for fem år siden. Hun beskriver sygdomsforløbet med mammografier, kemobehandling og det utal af klichéer, som åbenbart hører med til at få brystkræft, mener hun. Blandt andet, at det delvis er éns egen skyld, at man bliver syg. "Alternativ behandling' har den 52-årige syge blogger en knivskarp holdning til, også selv om den traditionelle ikke har kunnet redde hende: 'Det er uvidenskabeligt, og det er ikke, fordi jeg er dum, at vælger det fra. Tværtimod er jeg en begavet kvinde. Lige nu håber jeg bare at være der til min søns
En dansk madblog på dansk. Det lyder måske ikke så specielt, men det er det nu alligevel. For mange danske bloggere dropper modersmålet og foretrækker at skrive på engelsk for at nå et større publikum. Forståeligt nok, men tilbage står alle os, der godt kan lide at bruge et gammeldags litermål i køkkenet, og nyder, at ingredienserne kan fås i Kvickly. Ditte Ingemanns Thefoodclub.dk er på den måde en vidunderligt lokal blog, hvor du kan læse om Roskilde Festival og om Stop spild af mads nye tiltag, men samtidig visuelt flot. Forfatteren har en bachelor i human ernæring, men glemmer aldrig, at smagsløgene skal vandes.
Hvem ville have troet, at gluten- og laktosefri mad kunne se så lækkert ud? Amerikanske Lily Kunin dækker op på hvid dug og med hvidt porcelæn og er så heldig at være i familie med nogle dygtige newyorkerkokke. Måske er det de to ingredienser, der skal til at lave lækker mad uden mælk og hvede. I øvrigt er der prisværdigt lidt tekst på bloggen, og fraværet af bogstaver får madbillederne til at stå ekstra tydeligt og appetitligt frem: Rainbow veggie noodle bowl, raw chocolate chip cookie dough macaroons og quinoa falafel bowl er blot nogle af de lokkende retter. Kok + New York + god stil = dejlig, sund blog.
Fordi: Du er vegetar eller overvejer at blive det.
Om: Raw food mv.
Bloggen:
Dansk-canadiske Sarah Brittons sundhedsblog er nordlys på den internationale bloghimmel. Her kan du f.eks. lære at fremstille vegansk nøddemælk, som er et utroligt velsmagende alternativ til fløde og sødmælk. Eller du kan se en video med Sarah Britton, der får lov til at imponere videnselskere med sit indlæg om grøn levevis på TED-talk, et populærvidenskabeligt program på nettet. Bloggens smukke billedside har givet adgang til feinsmeckermagasinet Kinfolk, og lige nu lærer Sarah hele verden at lave dansk "koldskål". Med en faglig baggrund som Health Practioner fra Canada, kredser indlæggene på bloggen om det naturligt sunde liv. Sarah er dog helst fri for at sætte mærkat på sine spisevaner, men hun lever 99 procent økologisk og af grøntsager, frugt, fuldkorn, bønner, linser, nødder og frø.
Fordi: Andre kvinders kamp mod vægten virker motiverende.
Om bloggen: Tv- og fittnessstjernen Jillian Michaels er kendt som træner i programmet "Americas biggest looser". Hun er umiddelbart den amerikanske drøm iført en glat overflade af stramme tights og lille top. Men heldigvis har den 40-årige kvinde andet at byde på end en flad mave. På sin blog fortæller hun, hvordan hun selv har haft vægtproblemer som ung, og at hun godt forstår, hvorfor folk hader at træne. Hun gør det kun selv, fordi hun er nødt til det. Michaels har hjulpet mange XXL-overvægtige kvinder med revolutionerende livsstilsændringer, og det er historierne bag ved dem, der gør bloggen rørende og seværdig. Man kan få timer til at gå med før-og-efter-fotos af kvinder i alle størrelser. Jillian Michaels bor i Los Angeles og er biseksuel.
Fordi: Du har været nede med stress – eller haft kurs mod afgrunden.
Bloggen: Nu bliver man jo ikke nødvendigvis ekspert i stress at have været nede at vende selv – men det hjælper. I hvert fald kan man tydeligt mærke på Sara Björks blog, at der også er et menneske bag, og det er rart, at bloggen ikke handler om at skifte spor, spise okra og blive en roligt zen-menneske, men tværtimod om at acceptere, hvem man er. "No stress" kalder hun sit koncept, der henvender sig til alle "os, der har en sjæl fyldt med ild, drive, ambitioner, drømme og har mod til at opleve en masse fedt i det her liv!". Hvis du bliver fan, kan du købe onlinecoaching og hjælp til indslusning på jobbet efter en stress-sygemelding.
Fordi: Du bliver inspireret af sundhedsblade, især hvis de kan læses på iPad'en.
Bloggen: Har du købt en foamroller til dine ømme løbemuskler, som aldrig er kommet i brug? Er din motionscykel endt som stumtjener i soveværelset? Prøv Daily Burn, som er alle tiders blog. Her sørger en hel stab af fitnesseksperter for både instruktion og inspiration til en sundere livsstil. Du får gratis adgang til et væld af træningsøvelser og on-the-go-videoer, tests af fitnessgear, som du kan tjekke, før du køber den dumme foamroller eller investerer i en unødvendig maskine til dit hjemme-gym. Ekspertpanelet er imponerende med 20 fitnesstrænere, kosteksperter og yoginier, der deler ud af deres viden. Du kan starte med en niminuttersmeditation.
Bloggen: Cassey Ho er underviser i Equinox, som er den mest velrenommerede fitnesskæde i USA. Det betyder også, at hun formentlig koster over 2.000 kr. i timen normalt. Her får du hende bare gratis! På bloggen deler hun ud af den viden og de øvelser for bl.a. din core, som ellers koster knaster. Du bliver introduceret til den særlige form for træning kaldet POPpilates. Det smarteste ved bloggen – ud over Casseys inspiration – er træningsprogrammerne, som kan downloades og printes og sættes op på køleskabet. Klar til en 21-dages challenge?
Fordi: Du også godt kan lide begavede (og skarpe) holdninger til sundhed.
Bloggen: Journalist og sundhedsredaktør James Hamblins daglige klumme er lige så vanedannende for den amerikanske avis The Atlantics sundhedsbevidste læsere som morgenkaffen. Også når hans synspunkter indimellem betyder, at man får kaffen galt i halsen. F.eks. da han for nylig aflivede håndtrykket og foreslog, at man fremover går over til at sige goddag ved at give knuckles (hvor du støder knoerne sammen, red). Det er ifølge Hamblin mere hygiejnisk at sige goddag på den måde end med hele hånden, og vi ville spare en formue i sygedagpenge på at hilse på "afroamerikansk". Den populære blogger causerer om alt fra gluten og angstdepression over koffein, spædbørn, multivitaminer, sex, hiv og autisme. Kort sagt om alt.
Fordi: Du vil være først på sundhedsfronten (og holde en vis kritisk distance til nye diller).
Bloggen:
Huffington Post har fingeren på pulsen – især sundhedspulsen. Healthy Living-sektionen er fuld af fakta og humoristiske vinkler, der får sundhed til at fremstå som et positivt tilvalg i stedet for en sur pligt. Det er aldrig kedeligt at læse, hvorfor man skal tage cyklen i stedet for bilen i HP. Her blev testen "23 Signs You are secretly an introvert" årets hit sidste år, og de satte dermed emnet introvert/ekstrovert på dagsordenen over hele verden. Huffington Post venter ikke på nyhederne, de skaber i høj grad deres egne ved at grave i videnskabelige artikler eller finde en lidt sjovere krølle på historien.
Uanset, om du ville ønske, det var dig, der skulle løbe ultramaraton på New Zealand, gå på snesko gennem Finmarken eller forcere Gobi-ørkenen, eller om du helst er fri, kan man kun blive fascineret af blogger Stephanie Case. Ud over sin hang til at løbe langt er den 31-årige canadier menneskerettighedsforkæmper og advokat og har blandt andet været udsendt af FN i Sudan og Afghanistan. At læse om hendes ultraløb er en del af bloggens internationale univers, og hendes engagement i verdens brændpunkter er et godt modstykke til den overdrevne sportsinteresse, som ellers godt kan blive lovlig selvoptaget.