Er du hudsulten? Se her, hvorfor det er så vigtigt at få et kram

Hudsult er ikke en lidelse eller diagnose, som din læge kan stille. Men det er et begreb, som de seneste år er blevet mere og mere anerkendt.

Akkurat som når din mave knurrer og kræver føde, når du er sulten, er hudsult en form for basal sult, der kun kan mættes ved, at vi bliver rørt bevidst og omsorgsfuldt ved. Uden mad vil vi ende med at dø af sult. Uden nærvær og berøring kan vi blive ramt af uro, søvnproblemer – og senere kan det være medvirkende til både stress, depression og ensomhed.

”Vi har vidst det i mange år, i hvert fald indenfor min branche har det været et samtaleemne, hvor vigtigt det er at få fyldt sin beholder op, at blive rørt ved og at få kram. Og her snakker vi ikke om sex. Hudsult har ikke noget som helst med sex at gøre. Det er hverdagsberøringerne i forhold til at blive krammet, blive nusset og set på fysisk,” forklarer parterapeut og sexolog, Ditte Winkel.

Booster lykkehormonet

Men hvorfor er det så vigtigt for os som mennesker at mærke den nærhed i form af kram, berøring og kys.

”Når man måler hormonniveauerne i både mor og spædbarn, kan man se, at den hudkontakt, der sker, blandt andet via amning, udskiller en masse oxytocin, som vi også kender som kærligheds- eller lykkehormonet.”

Oxytocin udskilles bl.a. ved berøring, kys og kram og giver en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden.

”Det er ikke kun på spædbarnsstadiet, at vi har brug for kys og kram – det fortsætter hele livet. I dag har vi mange udfordringer i vores hverdag, både i forhold til stress og travlhed – både på job og derhjemme. Vi ved, at oxytocin-udskillelse er med til at virke angstdæmpende. Det reducerer dit blodtryk, og din puls falder. Og derudover kan det modvirke udskillelsen af stresshormoner som kortisol og adrenalin.”

Læs også

De 5 kærlighedssprog: Taler I forbi hinanden?

Alt i alt er det med til at balancere os, og derfor har vi brug for fysisk berøring dagligt.

”Man kender det måske fra sig selv, at man står i en opkørt situation, hvor man lige har fået at vide, at man er verdens dårligste mor, eller man har en kollega, der ikke vil anerkende ens arbejde. Der er jo næsten ikke noget, der virker bedre end at få et langt, inderligt kram af et menneske, der betyder noget for en.”

Den fysiske berøring kan altså være med til at skabe tryghed, og helt fysisk kan man mærke, hvordan nervesystemet falder til ro på få sekunder.

”Når jeg virkelig mærker den der inderlighed, som et kram eller et kys kan tilbyde, er det som om, at så kan jeg trække vejret helt ned i maven igen,” fortæller Ditte Winkel.

12 kram får dig til at vokse

Men hvor meget og hvor længe skal vi kramme og røre ved hinanden for at udskille oxytocin og få de mange gode effekter.

”Det kunne være fantastisk, hvis der var en one-size-fits-all. Men det er der ikke. Det er jo klart, at hvis jeg er inde i en periode, hvor der er maks. pres på, har jeg brug for meget mere berøring. Og i de perioder, hvor det glider lidt mere af sig selv, er jeg ikke så hungrende, efter at få stillet min sult på det her område,” forklarer Ditte Winkel.

En amerikansk familieterapeut, Virginia Satir, har tidligere sagt, at: "Vi har brug for fire kram om dagen for at overleve. Vi har brug for otte kram om dagen for at holde os ved lige. Vi har brug for 12 kram om dagen for at vokse.” Selvom det kan lyde som mange kram, ser det ud til, at mange kram er bedre end få.

Vores hjerne udskiller altså oxytocin, når vi krammer, men også når vi holder i hånd eller har en anden form for længerevarende hud mod hud-kontakt. Undersøgelser viser, at berøringen skal være helt bevidst og finde sted i mindst 20-30 sekunder for, at hormonet bliver udløst 

”Et 10 sekunders kram giver selvfølgelig ikke lige så meget som et 60 sekunders kram. Men et oprigtigt kram på kort tid kan gøre underværker for vores nervesystem. Hvor du mærker, at her kan jeg stå og læne hovedet ind imod din skulder og bare lige lande for en stund.”

Hun giver nogle gange sine klienter en hjemmeøvelse, hvor de netop skal øve at kramme. Og det skal være af minimum 10 sekunders varighed. De må gerne stille et æggeur eller en alarm.  

”Der sker noget med nervesystemet, når du virkelig læner dig ind i det. I starten er der mange, der synes, at det er lidt mekanisk. At nu står jeg bare lige med armene om dig, fordi det siger Ditte, at jeg skal. Men det er svært ikke at overgive sig, når først man mærker de fysiske fornemmelser i kroppen. Man mærker, at det er lækkert det her. Mit skjold falder måske bare lige for et par sekunder, fordi det er sgu ikke så skidt lige at stå her. Det føles faktisk slet ikke så farligt, som jeg havde fået bildt mig selv ind, at det var.”

Parforhold kan også udvikle hudsult

Det er slået fast med syvtommersøm, at det, der stjæler allerflest leveår fra os mennesker, er ensomhed. Det er dokumenteret igen og igen, at nære forbindelser er det, der giver et langt og et lykkeligt liv.

Men får du ikke daglige fysiske berøringer, kan du komme til at lide af hudsult, og i sidste ende føle dig ensom og uden for fællesskabet. At være sammen med andre mennesker og have sociale relationer er et basalt menneskeligt behov, som er afgørende for både vores velvære og overlevelse, og ensomhed har også en række negative konsekvenser.

1,6 millioner danskere er singler, men at være i et parforhold er ikke en fast garanti for at få hudsulten stillet.

”Der, hvor jeg særligt møder de mennesker, som er i underskud, og som har hudsult, vil typisk være de par, hvor på trods af, at de har været sammen i mange år og lever under samme tag, er de små hverdagsberøringer helt ophørt. De lever som to individualister, der kører hver deres løb, men aldrig rigtigt får krydset bane med hinanden.

Og her ser jeg mennesker med en mild depression. Jeg kan ikke stille den diagnose, men noget i mig fortæller mig, at det er der, hvor vi er på vej hen, fordi der er så massivt en hudsult til stede, og de får ikke den fysiske hormonudskillelse, som er så livsnødvendig for, at vi mennesker kan være i trivsel,” fortæller Ditte Winkel og fortsætter:

”Det er virkelig en af bagsiderne af medaljen ved det her; at depressioner kan komme på baggrund af manglende berøring. Og det er derfor, det er så vigtigt, at vi ikke negligerer det kram, for det kan være helende.”

Løsningen kan være, at vi bliver bedre til at sætte ord på det behov og ærligt turde sige, at man har brug for en krammer eller en anden form for berøring. Men det kan være svært for mange mennesker.

”Det ligger i, at hvis jeg skal sige det højt, skal jeg jo tilkendegive over for dig, at jeg har brug for dig, at du er vigtig for mig, og at jeg ikke kan undvære dig. Alt det, som kan føles farligt, fordi man gør sig sårbar, og du kan jo også blive afvist. Og så kan det føles lettere at lade være.”

Læg nu den telefon

Ditte Winkel frygter, at børn og unge fremover vil være endnu mere udsat.

”Jeg har en appel til dem, der har med unge mennesker og børn at gøre, for vi har en massiv udfordring foran os, fordi de bruger rigtig meget tid på at oprette kontakt og connecte med hinanden virtuelt. Og hvis de lærer, at det er den måde, vi rækker ud på, vi mødes på, og vi skaber relationer på, får vi altså rigtig meget mistrivsel, fordi de så vil mangle både emotionel og fysisk kontakt.”

Ifølge Ditte Winkel er det vigtigt, at vi guider de yngre generationer og lærer dem nogle sunde vaner, det kan være foreningsliv, legeaftaler og så videre, hvor de kan få noget fysisk, social stimulans. Men det gælder også os voksne.

”Hvor kan den telefon bare fylde rigtig meget. Det er det sidste, vi rører ved, inden vi går i seng, og nærmest det første vi tager i hånden, når vi slår øjnene op.

Forestil dig, at man valgte at sige, at de første 30 sekunder, når vi vågner, og inden vi lægger os til at sove, er dedikeret den, der ligger ved siden af os i sengen. Så får vi både sat et godt punktum for dagen, men også starter den næste på en helt anden måde,” afslutter Ditte Winkel.