Helse Matilde om sit bedste trick til at få løbet: ”Det er totalt banalt, men det virker”

29-årige Matilde Trobeck er bedre kendt som sundhedsbloggeren "Helse Matilde", der intensivt arbejder på at hjælpe sine læsere med at smide samfundets kropsidealer ud af døren og i stedet byde velkommen til, at du og jeg er okay, præcis som vi er.

Vi er derfor stolte over, at Matilde har takket ja til at være en del af vores ambassadørhold til årets Kvindeløb 2017. Både på grund af hendes positive budskab men især fordi hun har mange tips at dele ud af til den begyndende løber og inspiration til motivationen.

– Jeg synes, løb giver mig en pause i hovedet. Jeg bliver restartet. Hvis jeg har siddet derhjemme og været stresset eller ked af det, så hjælper det at komme ud. Jeg sveder også rigtig meget, når jeg løber, og det synes jeg, er meditativt. Jeg får svedt alle frustrationerne ud.

Jeg startede med at løbe kvindeløb med min mor. Det var egentlig mest for hyggens skyld, hvor vi løb fem kilometer og fik en T-shirt. Jeg tror, det var dét, der startede løb for mig. Og så synes jeg, at løb var nemt at se en udvikling i. Det gav lidt blod på tanden at løbe lidt længere hele tiden.

Jeg har løbet, siden jeg var 20 år. Det var friheden, der tiltrak mig. Jeg kunne gøre det præcis, når det passede, og jeg skulle ikke stå nede i en eller anden sal klokken 16. Jeg fik også tid for mig selv, hvor jeg fik lidt ro i hovedet.

I dag virker løb sådan for mig, at jeg har en aftale med en veninde, som kommer til min dør om morgenen, og så løber vi sammen. Det er hyggeligt og socialt, og så får vi snakket, samtidig med at vi løber. Vi går ikke så meget op i vores tempo, og hvor lang tid vi har løbet. Det kigger jeg aldrig på.

Hun henter mig ved 6-tiden om morgenen. Så er det gjort. Men jeg vil også sige, at jeg er A-menneske mere end normalen.

Jeg ville sagtens kunne løbe om eftermiddagen, men jeg vil helst gøre det om morgenen. Det giver mig en god start på dagen, når jeg har svedt, og så går dagen ligesom i gang. Men det afgørende ville være, om jeg skulle løbe alene eller sammen med en. Hvis min veninde først kunne om eftermiddagen, ville det bare være sådan. Det er det sociale, der giver mig noget.

Det er forskelligt, hvor langt vi løber. Nogle gange løber vi bare ned til CrossFit-træning og tilbage. Andre gange en tur om Damhussøen på 5-6 km.

For at komme ud at løbe og træne om morgenen er det vigtigt, jeg lægger tøjet frem om aftenen. Så skal jeg ikke bruge tid på at finde det. Ellers ved jeg godt, at det ikke kommer til at ske. Det handler også om at tage en beslutning om at gå i seng i god tid, fordi jeg skal op at løbe. Og så prøver jeg at skrive det i min kalender.

Det hjælper også om aftenen, hvis jeg laver en ny spilleliste eller finder en podcast, som jeg glæder mig til at høre.

Men jeg har det også sådan, at hvis jeg vågner og har sovet dårligt eller bare ikke gider, så gør jeg det ikke. Jeg gider ikke banke mig selv oven i hovedet, hvis jeg ikke har løbet.

Hvis man siger, man aldrig har tid, synes jeg, det er en dårlig undskyldning. Det handler om, hvad man ellers bruger sin tid på. Er det egentlig så vigtigt at sidde mandag aften og se en eller anden tv-serie? Måske kunne du nogle gange lave noget med din veninde andet end at drikke kaffe. Man skal turde være lidt egoistisk. Det er jo ikke noget, man kommer sovende til.

Jeg bliver også nødt til at sige nej til noget. Det handler om at prioritere og vide, at det giver mere energi, når du får det gjort.

Du skal ikke gøre det, fordi du ser alle andre piger gøre det. Du skal ikke gøre det, fordi du gerne vil lægge noget ud på Endomondo på Facebook. Du skal gøre det, fordi du synes, det er sjovt. Måske ikke hysterisk morsomt, men fordi det giver god energi og gør dig glad.

Og der er ikke nogen skam i, at man bare løber fem km altid. Det behøver ikke blive mere og mere. Start med en veninde, hvor I kan snakke om, hvor hårdt det er. Eller køb en super fed løbetrøje, som du synes, du er flot i. Det er totalt banalt, men det hjælper.