"Jeg tager ikke på - og det er en sejr i min alder"

Annemay Gyldholms vægt har altid været på vej op eller på vej ned. Hun har altid været på kur eller lige givet op efter en alt for skrap kur, så de 5-7 kilo røg skiftevis af og på, og Annemay var aldrig tilfreds.

"Min vægt har aldrig været stabil, og nogle gange var jeg på kur i hverdagene og åd kage i weekenderne. I starten af 50’erne begyndte det at blive sværere at smide kiloene, selvom jeg gik til spinning tre gange om ugen og svedte i store pytter på gulvet og talte kalorier", fortæller Annemay om den periode, hvor hun boede i træningscenteret – og nok stadig ville være, hvis ikke vægttabet var gået i stå.

"Pludselig skete der intet med vægten, især ikke fedtet på maven, og jeg blev mere og mere træt. Jeg spiste kun 1200 kalorier om dagen og trænede for meget. Til sidst gik jeg ned med stress og lå i sengen i en måned og tænkte: Hvad skal der blive af mig?

Spis mere og træn mindre

I sengen læste Annemay en bog om forskellige kropstyper og styrketræning, og hun kunne genkende sig selv i typen, der overtræner, tæller kalorier og mangler energi. Opskriften var "spis mere og træn mindre, men mere effektivt" – grænseoverskridende for en overtræner og kalorietæller som Annemay.

"Nu havde jeg spist mindre og trænet mere så længe, hvordan skulle jeg kunne tabe mig ved at spise mere? Men jeg besluttede mig for at give det et år. Hvis det ikke virkede, kunne jeg jo gå tilbage til at spinne i hverdagene og æde citronmåner i weekenden", fortæller Annemay, som faktisk ikke tabte sig i løbet af det år.

Til gengæld skete der noget andet med kroppen. Det rykkede rundt. Mindre fedt, mere tonede arme og en fastere mave. Men, vigtigst af alt, hun havde det meget bedre.

"Jeg var ikke træt og havde energi til at bevæge mig. Jeg trænede kun en time om ugen, men med mere kraft end før, så det var mere effektivt. Det var vildt at gå fra 5 timers træning om ugen uden effekt til at se resultater med mindre træning", fortæller Annemay.

Nem overgangsalder

Det var først, da året var ved at lakke mod enden, at det gik op for Annemay, at hun var gået i overgangsalder – og måske kunne kampen mod vægten skyldes den. Men hun havde ikke nogle gener, så det havde ikke fyldt meget.

"Jeg er sluppet billigt. Måske fordi jeg har fået mere mad og trænet mindre? Jeg ved nu, at kort, intens træning er mere effektivt til at fyre op for musklerne, og det er det vigtigste våben i overgangsalderen", fortæller Annemay, der siden har skiftet jobbet som sygeplejerske ud med at være træningscoach med speciale i overgangsalderen.

"Den største forskel fra før overgangsalderen og til nu, er at man skal skal holde fast i de gode vaner. Det kræver en høj grad af regelmæssighed, og man kan ikke holde pause i ret lang tid. Kødet bliver hurtigt løsere, og man kan tillade sig mindre, end da man var yngre", fortæller Annemay, der sjældent går en uge uden træning og troligt har drukket sin greenie hver morgen de sidste fem år.

Stærkere end nogensinde

Hvis man sammenligner Annemay anno 2021 med Annemay for 5 år siden, er der en kæmpe forskel: hun er sundere og stærkere nu. Og det ville hun ellers aldrig have troet var muligt.

"Jeg havde overvejet, om jeg skulle overgive mig til den plisserede nederdel og sætte mig til at æde, for det føltes som en håbløs kamp mod alderen og tyngdeloven. Men jeg syntes, at det var ubehageligt med de ekstra kilo, så jeg ville ikke give op", fortæller Annemay, der i dag spiser sig mæt tre gange om dagen i stedet for at sulte og savne på en pulverkur.

Hun er ikke så tynd, som da hun var yngre, og nogle – inklusive hende selv – vil mene, at hun kunne tabe sig mere. Men hun gider hverken træne mere eller spise mindre – og hun kan altså passe det samme tøj som for 5 år siden.

"Jeg tager ikke på, og det er en sejr i sig selv i min alder. Og så har jeg det bedre end dengang, hvor jeg konstant var på kur. I øvrigt – da jeg var slankere, følte jeg mig tyk. Nu, hvor jeg er rundere, føler jeg mig slank. Det siger vist noget om, at følelsen af slank også kommer indefra", siger Annemay.