Mille Dinesen på bootcamp

Del 1

Efter en dejlig lang og meget afslappet sommer er hverdagen – hvilket inkluderer arbejde og dermed den for mig velkendte træthed, angsten for det manglende overskud og stressen – begyndt at melde sig.

Da Lotte Arndal fortalte mig om bootcampen, var jeg tændt med det samme. Her var der en mulighed for at få det overskud og den energi, det kræver at bryde med nogle gamle dårlige vaner, som om et par måneder vanen tro lægger sig over mig som en stor, tung dyne. Jeg meldte mig derfor med det samme til bootcampen, og mit mål er at blive bomstærk, få energi og overskud og dermed vinde over stressen, slippe af med de dårlige vaner. Og nå ja, så har jeg et kondital, der er pinlig lavt.

Nu er de tre første uger gået på bootcampen. Sådan dér!

Der er blevet udfyldt kostskemaer, lavet træningstests, lagt træningsprogram og trænet igennem. Der skal nemlig trænes mindst tre gange om ugen, så bootcampen er stille og roligt begyndt at blive en del af mit daglige liv.

Vi er 10 piger og tre drenge ombord, og i den sidste uge har vi set en del til hinanden. Vi har gennemlevet den såkaldte nulstillingsuge sammen ... og når jeg siger gennemlevet, så mener jeg overlevet.

Vi har I fem dage stort set kun drukket grøntsagsjuice og udrensende suppe. Hold nu op! Her finder man virkelig ud af, hvor stor en rolle mad spiller i ens liv. Jeg var konstant sulten, svimmel, langsom oppe I hovedet og frøs hele tiden.

På fjerdedagen begyndte det så at vende for mig. Sulten fortog sig, og jeg følte mig fjerlet. Vi mødtes også hver aften til saunagus hos Arndal, for at ‘få det hele med’ i udrensningen. Her sad vi sammen og indåndede peber- og kanelolier i saunaen og smurte os ind i diverse scrubs i dampbadet. Ahhh, det var dejligt og dagens højdepunkt for mig i den uge.

Det var rart at være samlet med de andre bootcampere og udveklse erfaringer og støtte hinanden. Og så ellers bare hjem på hovedet i seng – babyblød og grydeklar.

Jeg føler mig mere og mere fri og let. Fri for den evige putten et eller andet i munden. Let simpelthen fordi mavesækken er skrumpet ind, og der er blevet renset ud på burgerhylden og vinhylden i maven. Det er en rigtig god fornemmelse!

En del af bootcampens formål er netop at komme af med sine dårlige vaner, bl.a. madvaner. Og hvis jeg lige må blære mig lidt, så har jeg i dag ikke tygget nikotintyggegummi i tre uger! Jeg har været afhængig af det i otte og et halvt år og været meget mere nikotinafhængig end, da jeg røg cigaretter ... der ‘røg’ mellem 15 og 20 tyggegummier ind om dagen – hvilket er meget. Men jeg er fri af dem nu og savner det stort set ikke.

I morgen skal jeg have en snak med Lotte (Arndal, red.) og høre, hvordan mine scores er i mine kosttests. Jeg skal høre, hvad der vil være godt for mig at spise, og hvad jeg skal holde mig fra. Derudover starter fællestræningen i næste uge, hvor Lotte svinger pisken over os en time om ugen.

Men mere om det næste gang. Nu er jeg sulten og skal have min morgenmad: kylling stegt i kokosolie med banan, ananas og cashewnødder. Mums! Ja, man er ved at blive omvendt.

Del 2

Så er vi ved at være ved vejs ende af den femte uge af Bootcampen.

I denne uge har jeg været til kostsnak hos Lotte Arndal, hvor vi har gennemgået en lang række spørgsmål. Jeg har fx svaret på, hvor ofte jeg prutter, og om mine øjne løber meget, mellem eller lidt i vand. Med andre ord en meget grundig test, som skal fortælle mig mere om, hvad min krop vil have godt af at spise, og hvad jeg skal holde mig fra.

Jeg fik en slags eksamensfornemmelse den dag, og holdet blev i løbet af dagen opdelt i forskellige kategorier: Nervøse/spændte bootcampere, der – som jeg – ikke havde snakket med Lotte endnu. Lettede bootcampere, der – puha – havde fået at vide, at de kunne beholde bacon og smør i deres kostplan og så dem, der så lidt misfornøjede ud og tænkte: ‘hvordan skal det hænge sammen med en børnefamilie!?!’

Heldigvis blev alle mine fordomme og bange anelser om en streng diæt bestående af strudseæg, haj og elg totalt afmonteret.

Det ser faktisk normalt og ganske fornuftigt ud. Og en meget vigtig ting: Man skal ikke partout i specialforretninger for at kunne få sine sager. Det hele kan erhverves i Netto.

For mig står den på rigtig meget kød/proteiner og salat, både morgen, middag og aften. Nu ser jeg mig selv tænde for ovnen kl 07.30 og sætte to laksefileter ind. Dem ligger jeg på en ordentlig tot rucolasalat ‘drysser’ dem med blåbær og THERE YOU GO ... MORGENMAD.

Jeg har altid været utrolig dårlig til at organisere madlavning og indkøb til flere dage. Det er hurtigt blevet til takeaway og dagen efter takeaway og så takeaway igen, fordi det har været det nemmeste i min travle hverdag, hvor der sjældent er to dage, der er ens.

Men nu er jeg på vej ind i en ny rutine, hvor jeg får købt stort ind cirka en gang om ugen. Fylder fryseren op med tilbud og nøjes med at købe salat, grøntsager og frugt på daglig basis – Jeg overvejer helt klart en kasse fra Aarstiderne.

Jeg tager fx fisk og kylling ud af fryseren om aftenen, steger/koger det om morgenen, alt imens jeg laver tilbehøret, som er salat eller frugt. Jeg spiser halvdelen og pakker resten i en madpakke, som jeg tager med på arbejde – og jeg tager rigeligt med. Koger en ekstra majs, har altid avocadoer (mætter), en kiwi, et æg, en gulerodssaft fra Biotta og lignende med. Så er jeg nemlig sikker på ikke at ‘falde i’.

Og det fungerer. Jeg har ikke energiudfald, hvor blodsukkeret daler, så jeg bliver helt svimmel, ukoncentreret og irriteret. Jeg har energi fra morgen til aften, hvis jeg spiser sundt, spiser lidt, men ofte i løbet af dagen.

Som en ny ting er fællestræning – ‘Deathcamp’ – kommet på programmet. Vi mødes alle hver onsdag aften, hvor Lotte svinger den store Arndalpisk. Det er super intens holdtræning i 60 minutter. Sjældent har jeg prøvet noget så hårdt. Efter 56 minutters nonstop træning med sjipning, tovtrækkeri og armbøjninger spørger Lotte: “Nå, hvad skal vi lave nu?” Og da jeg med blod ud af ørerne foreslår et yoga stræk de sidste fire minutter, kigger hun på mig, som om jeg joker og svarer: “ja, det ku’ du’ li’ hva!”, og sekundet efter ligger vi på gulvet og laver de hårdeste maveøvelser ... til kl. 20.03. Vi skal da ikke spilde tiden!

Mille Dinesen føler sig lidt som Goldie Hawn i filmen Rekrut Benjamin.

Det er skønt at træne sammen for afvekslingens skyld, og det bliver unægteligt hårdere, da der går konkurrence i den. Det er rigtigt sjovt, og jeg kører derfra fuld af energi og et stort smil på læben.

Næste morgen vågner jeg dog og tror, at jeg er blevet slået af en lægtehammer adskillige steder. Jeg mærker, at jeg er i live på Arndal Bootcam ... Og det er så skønt!

Del 3

I dag har jeg været i gang med Lotte Arndals bootcamp i præcis to måneder. Jeg har gennemført min midtvejstest og skal med Lotte gennemgå testen for at se, om der rent faktisk er sket fremskridt.

Da jeg står i receptionen og venter på, at det bliver min tur, kan jeg høre Lotte tale med en af de andre bootcampere, som bliver rost til skyerne. Hendes kondital er radikalt forbedret, hun er fire cm smallere omkring lårene, tre cm på overarmene og har derudover tabt fire kg. YOU GO GIRL!

Jeg kan desværre ikke blære mig med et lige så forbedret resultat. Det er i det små. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at Less Is More ... men det holder jo ikke i den her sammenhæng.

Lotte Arndel er ikke helt tilfreds med mine resultater.

Mit kondital var – som tidligere skrevet – pinligt lavt på 27. Nu har det sneget sig op på 32.5. Det er da meget godt, ik? Men nej, ikke i følge Lottes ansigtsudtryk.

“Du skal simpelthen gi’ den mere gas på den gode gamle kondihest. Jeg slipper dig ikke, før det kondital er over 35,” siger hun.

Mine centimetermål er dog dalet en smule, og jeg har tabt mig ET kilo, som er lige det, jeg ville. Derudover led jeg før ofte af irriteret hovedbund og tør hud, specielt når jeg var stresset, og det er så godt som væk. Og hvor jeg før var hvid som et lagen i ansigtet, når jeg var stresset, beholder jeg nu kuløren trods travle dage. Jeg både føler og ser sundere ud, hvilket giver et meget større velvære.

Sundere madvaner lønner sig – heldigvis

Jeg sad forleden med en veninde og skulle finde nogle billeder. Her snublede vi over nogle fotos af os, da vi var 25-26 år. Det mærkelige var, at jeg nærmest så ældre ud dengang. Jeg ved, at det lyder overdrevet, men min daværende smågrå teint, lidt livløse hud og knap så stramme muskulatur kan næppe overgå min nuværende friskhed i kinderne, stramhed i musklerne og blødhed i huden. Man bliver glad for at se, at det lønner sig at have skiftet kaffe/prince light/fadbamsemenuen ud med kylling/salat/lakridste.

Ok, jeg skal ikke spise dem alle, men en enkelt må jeg gerne få ...

Men nu ingen hysteri. Det er selvfølgelig efter 80/20 princippet. Der er nemlig ingen fanatisme i bootcampforløbet, hvor der er plads til et godt stykke lagkage eller en burger en gang imellem. Og det tror jeg er en af de vigtigste faktorer for, at man kan klare campen og ikke mindst kan fortsætte den sunde livsstil efter campen, når vi er “on our own”.

Det er så vigtigt, at det kan hænge sammen i min hverdag, og det skal ikke være en straf, at jeg ikke må spise den og den usunde ting, og det skal ikke føles som tvang, at jeg skal træne, og det gør det ikke!

Når jeg har fået renset ud i systemet, har kroppen simpelthen lyst til den sunde mad, og det kripler i den, hvis man ikke træner.

Arndal Spa sørger nu også for de rette omgivelser

Tiden flyver, og jeg må afsted. Jeg skal ind til mit ugentlige saunagus. Jeg er blevet fan af “guseriet”. Det er den bedste selvforkælelse ... aaahhhh.