Marie Varming tester syre-base-kost

Test: Hvad sker der i kroppen, hvis du spiser mere basisk i en uge?

Der findes kure og livsstilsomlægninger i hyldemeter. Journalist Marie Varming harfået at vide, at hun spiser for meget syredannende mad - ligesom de fleste andredanskere. Hun har derfor sat sig for at undersøge, hvad der sker, hvis hun spisermere basisk i en uge.

Der tales meget om syre- basekost, og efter jeg har fået at vide, at jeg - ligesom stort set alle andre danskere - spiser alt for meget syredannende mad, har jeg besluttet mig for at opsøge en kostvejleder, som ved noget om det. Jeg har derfor sat Bettinna Delfs stævne.

Bettinna Delfs har hele sit voksne liv undervist i at spise kost, der ikke er for sur, men derimod basisk. Det handler dog ikke om, hvordan tingene smager.

– Det handler om, hvorvidt en fødevare danner syre eller base i kroppen, forklarer Bettinna Delfs, som selv er 58 år og lever næsten udelukkende efter sine egne principper.

Balancen ligger i forholdet mellem syre og basiske mineraler, og vi har begge dele i kroppen. Problemet er, at vi i vores moderne kultur spiser alt for meget syredannende mad, som for eksempel sukker, kaffe, alkohol og kød.

– Når du sluger en burger, så efterlader den ikke nogen godt i din krop. Den tærer på de basiske mineraler, og syren ophober sig i kroppen. Hvis du derimod spiser en citron eller en agurk, så indeholder de flere basiske mineraler i kroppen, end de bruger.

– Man skal hele tiden tænke på, om fødevarerne tærer på lagrene, eller om de lægger på lager, forklarer hun.

Jeg må indrømme, at kød, kaffe, slik og sodavand fylder en stor del af min hverdag, selv om jeg også er glad for både fisk og grønt. Det forklarer jeg hende.

– Hvis du har levet med for meget syre i kroppen i 20 år og spist meget kød, ost, junkfood og vingummibamser, så ligger al syren på lager, og cellerne har det ikke særlig godt. Når du så skal have syren ud af kroppen, kan den kun udskille lidt ad gangen, og vi har brug for baser til at bære den ud. Når du virkelig lever basisk, motionerer, går tidligt i seng og passer på dig selv, så vil du begynde at udskille syren.

Jeg skal derfor ikke forvente mirakler i løbet af natten, selvom jeg sætter mig selv på basisk kost. Men hvad kan jeg egentlig forvente?

– Du skal nok regne med, at om tre-fire dage har du kvalme og hovedpine og er træt. Men på længere sigt vil du opleve en lethed i kroppen, bedre søvn og mere energi.

Jeg føler mig egentlig ganske let til hverdag, men jeg er alligevel nysgerrig efter, om der kan ske mirakler på basisk kost, så jeg lover mig selv at det er slut med kød, slik, alkohol, kaffe og alle de andre laster i en uge.

UDDRAG FRA MARIES DAGBOG

TORSDAG

Samme eftermiddag som jeg har været hos kostvejleder køber jeg stort ind til min nye livsstil. Jeg har listen med over fødevarer som er hhv. lidt, meget basiske eller lidt eller meget sure. I kurven kommer bl.a. grønkål, æbler, krydderurter, kartofler og nogle tomater. Jeg klarer aftenen uden kaffe og søde sager. Kun en helt syreneutral clementin bliver det til.

FREDAG

Bettinna Delfs har givet mig en pHstrimmel, som jeg kan måle syreindholdet i min urin med. Hun har advaret mig om, at den i begyndelsen vil være helt gul, for det er den hos næsten alle danskere, men i løbet af ugen vil farven blive grøn, hvis jeg klarer mig godt. Det viser sig til min store overraskelse, at jeg slet ikke er så sur, som jeg troede. Strimlen er flot lysegrøn. Jeg har allerede et forspring.

Først en times tid efter får jeg tid til at lave røræg og en masse friske grøntsager og frugt. Min elskede kaffe er skiftet ud med en kop kogt vand med citron og ingefær. Mit største problem med at spise basisk er, at man ikke bare kan gå ud i køleskabet og tage noget hurtigt. Man er nødt til at forberede en salat, noget fuldkornspasta eller koge ris. Hvis jeg skal kunne holde mig mæt på en vegetarisk kost hele dagen, skal der store mængder til. Jeg laver en stor portion salat til frokost. Og så er den væk! Til aften laver jeg fuldkornspasta med tomatgrøntsagssovs og til dessert chokoladefondue. Bettinna er ikke fan af sukker, men hvis det skal være, så vælg mørk chokoladefondue fremfor vingummibamser.

LØRDAG

Lørdag morgen er jeg virkelig træt. Tissestrimlen er nu helt gul, så jeg har mere syre i kroppen end i går. Øv. Jeg er ikke helt glad ved tanken om, at der hverken venter mig hvidt brød eller sort kaffe. Det bliver røræg, grøntsager og frugt, og så forkæler jeg mig selv med et brev basisk kaffe. Om aftenen skal jeg på restaurant med min søn og hans ven. Jeg bestiller en vegetarret og kun vand til maden. Det smager fint nok, selv om jeg savner friheden til at vælge. Da jeg skal betale regningen, går det op for mig, hvad der lige er sket. For hvem var det lige, der spiste alle drengenes rester, da de ikke kunne spise op af deres boller i karry? Jeg må erkende, at jeg tankeløst er kommet til at spise kød. Og da jeg går hjem har jeg faktisk ondt i maven.

SØNDAG

Jeg så træt af min nye kost. Tissestrimlen er gul – måske en anelse over i det grønne. Jeg spiser mit æg, grøntsager og frugt og skyller ned med et glas citronvand. Jeg skal til et socialt arrangement, og det ærgrer mig, at jeg skal vælge mellem at synde eller takke nej. Det går dog fint hele dagen, men jeg er så træt om aftenen, at da grøntsagerne er skåret ud på tallerknen, griber jeg – fuldt bevidst – efter købedressingen i køleskabet og spiser med største vellyst.

pH-strimlen kan måle syreindholdet i Maries urin.

pH-strimlen kan måle syreindholdet i Maries urin.

MANDAG

Tissestrimlen er grøn igen, og jeg som var lige ved at opgive det hele, beslutter mig for at spise havregrød (kun på vand, naturligvis!) til morgenmad. Til frokost får jeg marokkansk salat og to spejlæg og et stort glas vand til. Jeg føler mig meget sund, men jeg må også indrømme, at der er røget en kop sort kaffe ned i løbet af formiddagen – uh, den var dejlig. Om eftermiddagen kompenserer jeg med en juice på æble, grønkål, broccoli og citron. Den smager overraskende godt. Jeg skænker ikke sukker en tanke mere, men jeg savner kaffen. Jeg kan ikke mærke nogen forskel i kroppen.

TIRSDAG

Jeg prøver vandgrød til morgenmad igen. Jeg skal da fejre, at tissestrimlen er blevet mere grøn. Til frokost står den på købesalat – og ups! – en kop sort kaffe igen. Jeg kompenserer til aften med salat med laks og en pære til dessert. Min nabo har ved at tilfælde lavet kakaokugler af dadler, kokos, kakaopulver og mandler. Dét er en vaskeægte lovlig dessert. Jeg må indrømme, at jeg er ved at være træt af grøntsager, men mest træt er jeg faktisk af, at jeg skal arbejde så meget i køkkenet. Jeg savner de nemme løsninger, og af en eller anden grund får jeg aldrig lavet salat nok. Jeg æder det hele på én gang!

ONSDAG

Jeg begynder dagen med en fin lysegrøn strimmel. Dernæst hopper jeg på vandgrøden igen, men jeg er langt fra ved at vænne mig til det. Til gengæld er jeg ved at blive helt glad for det glas vand med citron, som jeg skyller ned med. I dag er en udfordring for jeg skal spise julefrokost med nogle kolleger. Jeg kan ikke kaste mig ud i den store julemenu, men jeg må i stedet nøjes med salat, tomatsuppe og et glas isvand. Det er der ikke meget jul over, synes jeg. Men jeg kan da trøste mig med, at det er slut i morgen, og hele dagen siger jeg nej tak til kaffe.

TORSDAG

Så er det sidste dag. Lysegrøn strimmel. Der er ikke sket mirakler. Jeg laver æg, frugt og grøntsager, men jeg føler mig slet ikke mæt, da tallerknen er tom. Jeg går i gang med dagens arbejde, men jeg kan hurtigt mærke, at jeg er sulten. Jeg prøver at ignorere fantasierne om hvidt brød, sandwichs, kaffe og slik. Klokken 12 giver jeg op og henter et stykke hvidt brød, smører tandsmør på og laver en kop sort kaffe. Nu er kuren slut. Og jeg må indrømme, at selv om jeg ikke har oplevet mirakler – det skyldes nok, at jeg ikke har overholdt de basiske principper 100% - så er jeg alligevel blevet bevidst om et par ting:

- Jeg er IKKE afhængig af slik og sukker, som jeg har bildt mig selv ind. Jeg har ikke rørt det denne uge, og det har været uproblematisk.

- Jeg kan godt undvære kød, men jeg vil ikke undvære det i det lange løb.

- Isvand er slet ikke så slemt. Jeg plejer kun at drikke kaffe, juice, danskvand og sodavand, men to store glas isvand hver dag kan jeg sagtens få ned.

- Jeg er meget glad for både frugt og grønt til dagligt, men der kan sagtens blive plads til mere i min kost. På den anden side har jeg også lært, at man kan få for mange grøntsager.

Mmm ... Maries basiske morgenmad.

Mmm ... Maries basiske morgenmad.

FÅ MERE ENERGI MED BASISK LIVSSTIL

En basisk livsstil holder kroppen ung og energien i top. Samtidig bliver din hud fin og får ny glød. Din vægt går ned og humøret op. Og har du ondt, vil du opdage, at en basisk livsstil også dæmper - eller måske endda helt fjerner - smerter i muskler og led

Fra bogen Alkaline Living af Bettinna Delfs, forlaget Gyldendal. Se mere på alkalineliving.dk

5 BASISKE FØDEVARER

  • Agurk
  • Bladgrønt
  • Broccoli
  • Grøn peber
  • Bladselleri

Meget syreholdige fødevarer er fx champignon, gær, kaffe, honning, kød og ost.

Læs mere i bogen Alkaline Living af Bettinna Delfs.

10 TIP TIL EN MERE BASISK HVERDAG

  1. Vælg økologi, da pesticider og sprøjtegift er syredannende.
  2. Sørg for at 70% af din tallerken er grøntsager
  3. Drik godt to liter vand eller urtete om dagen – gerne med en presset citron i.
  4. Undgå færdiglavet mad, slik, junkfood, alkohol, kaffe, kød og mælkeprodukter.
  5. Bevæg dig hver dag. Mindst en halv times gang eller løb. Gerne mere.
  6. Et stresset sind skaber syre, så bevar roen med meditation eller yoga.
  7. Få en god nattesøvn. Er du træt, er behovet for stimulanser større.
  8. Skær en stor kartoffel i tynde skiver om aftenen og læg skiverne i et glas vand om morgenen, og drik vandet om aftenen.
  9. Minimer medicinforbruget. Al medicin er syredannende.
  10.  Vær sammen med mennesker, der løfter dig. Anstrengende mennesker dræner.