Til Reality Awards fortalte Didde, at hun stadig er på talefod med Sonny, men kun som venner, og ellers lader det til, at Didde er ovenpå igen, men hun leder ikke efter kærligheden.
- Kærligheden, vent lige lidt. Nej, den er ikke i udsigt. Og det har jeg det fint med. Min kærlighed er min fjernbetjening og min hund, fortæller Didde.
Der er dog en ganske særlig ting, Didde er på udkig efter, når det kommer til kærligheden.
- Fjernbetjeningen. Jeg er på jagt efter batterier, som er langtidsholdbare, sagde hun.
Didde havde en festlig aften, og hun løb faktisk med hovedprisen som 'Årets bedste kvindelige realitydeltager' - en pris, hun ikke havde regnet med at vinde.