Casper Nicolaisen blev kendt i seneste sæson af 'Ex on the Beach', hvor han sammen med Mark Bøgelund og Frederik Skovbjerg fik skabt et godt venskab, men damer blev der ikke så mange af, men det er Casper aldeles ligeglad med, for han har nemlig fået den kvinde tilbage, som han skal leve sammen med resten af livet, det fortæller han til Realityportalen.
- Jeg har fået kæreste, det er faktisk en ekskæreste. Det er tre år siden, at vi sidst var sammen, og nu har vi fundet hinanden igen, fortæller en meget forelsket Casper.
Casper Nicolaisen fra 'Ex on the Beach' og kæresten Josefine Nygaard (Foto: privat)
Ifølge Casper har de begge haft kærester siden, og det var noget af et tilfælde, at de fandt hinanden igen.
- Jeg så, at hun var blevet single igen, og så snakkede jeg bare med en af mine bedste venner om den eneste pige, jeg havde været forelsket i, som var hende. Han tvang mig nærmest til at skrive til hende, men jeg ville ikke. Så jeg fulgte hende (følge på de sociale medier red.), og hun fulgte tilbage, og så gik det ellers bare derfra.