Efter mavepuster: Så hård har Darlings uge været

Ifølge bookmakerne i denne uge lå det ikke i kortene, at det var HVAD SÅ ASTA, der skulle ryge ud, men derimod Oh Lands gruppe Darling. 

logo herognu HER&NU HN

I aftes tog de dygtige "X Factor"-deltagere seerne med tilbage til 90'erne, hvor aftenen bød på både energiske og rørende optrædender. 

Desværre var det ikke nok for Simon Kvamms deltager, Asta Risager Christensen (med kunstnernavnet HVAD SÅ ASTA, red.), at sikre sig en plads videre i sangkonkurrencen. 

Ifølge bookmakerne i denne uge lå det dog ikke i kortene, at det var HVAD SÅ ASTA, der skulle ryge ud, men derimod Oh Lands gruppe Darling bestående af Elias Crone Wichmann, 21, og Viktor Balsløv, 21. 

Efter liveshowet var Oure-drengene da også noget overrasket over aftenens udfald. 

- Det var så vanvittigt, da vores navn blev nævnt. Jeg hørte det slet ikke til at starte med, fortalte Viktor Balsløv. 

Da de blev spurgt om, hvordan deres uge havde forløbet sig efter at være havnet i farezonen i sidste uge, herskede der ingen tvivl om, at den havde været blandet:

- Man var lidt nede, hvor man lige skulle have luft igen. Men Oh land og hendes team var gode til at holde modet oppe, og så var vi bare klar til at give et fedt show i aften. 

Se de festlige billeder fra Darlings optræden herunder...

Du kan se "X Factor" hver fredag kl. 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play.