10 spørgsmål, du ikke tør stille en facer. Nu har vi gjort det for dig

Hvis du bor i en større by og har din daglige gang på gågader og butiksstrøg, så gør du sikkert krumspring for at undgå øjenkontakt, når du møder 23-årige Natalia eller en af hendes kollegaer. De står der hver dag og siger hej og hilser på dig. Og så vil de gerne have noget fra dig. Din opmærksomhed, dine penge, din underskrift eller hvad det nu kan være. Og du er træt af hver dag at skulle sige nej. Det undrer dig sikkert, at de overhovedet gider stå der og være irriterende. Nu har vi bedt en facer svare på, hvorfor.

Natalia arbejder for organisationen Amnesty International. Hendes job går ud på at samle underskrifter ind til det, der hedder Lifeline. Det er et sms-netværk, og når du har skrevet dig op til at deltage, får du jævnligt en sms, der opfordrer dig til at skrive under på, at du støtter forskellige tiltag. Forleden var det f.eks. Sudanesiske Mudawi, der blev samlet sms-underskrifter ind for. Han er blevet tortureret for sit arbejde som læge i det krigsramte Darfur, og nu risikerer han dødsstraf. Man giver sin underskrift ved at svare på sms'en og støtter på den måde den gode sag.

1. Hvorfor er du facer?

- Fordi det giver sindssygt god mening for mig. Jeg har et behov for at gøre noget aktivt, jeg har en stor interesse i menneskerettigheder, som er under et sindssygt pres for tiden, og så giver det rigtig god mening for mig at stå i gaden og bede folk om at deltage aktivt.

2. Hvad er det værste svar, du har fået på gaden?

- Det er jo sådan noget med at folk får øje på os, og så tager de lynhurtigt deres telefon op af lommen og lader som om, den ringer, og at de taler i telefon. Ellers så laver de korsets tegn og siger "stay away", som om vi er sådan nogle djævle. Det synes jeg, er lidt komisk, men også lidt irriterende. Det sker, at man engang imellem bliver skubbet til eller at man får at vide, at man skal gå hjem og hænge sig selv, eller "hvis du spørger mig én gang til, så dræber jeg dig". Mange har den indstilling, at de gerne selv vil opsøge organisationer som f.eks. Amnesty. Problemet for os er bare, at de ikke får det gjort. Så vi bliver nødt til at være opsøgende, og det handler om at møde folk på gaden, kigge dem i øjnene og fortælle dem, hvad Amnesty er.

3. Hvad er så det bedste svar, du selv er kommet med?

- Vi har en opgave, der hedder, at vi skal opføre os pænt, men vi skal heller ikke finde os i alt. Hvis folk siger, "jeg ka' ikke lige høre dig, for jeg har mine høretelefoner i ørene", så svarer man, "det er sjovt, for hvis du tager dine høretelefoner ud af ørene, så kan du rent faktisk godt høre, hvad jeg siger". En gang imellem må man godt være lidt flabet, hvis man lige smiler lidt imens.

4. Kan du ikke godt forstå, at folk synes, du er pisseirriterende?

- Jo, det kan jeg godt. Men jeg tror også, at man skal se på, hvad vores egentlige formål med at sige hej er. Der er mit synspunkt, at det er noget, der er større end en tur ned ad Strøget. Det er altid ok at sige nej tak. Der er bare ikke nogen årsag til at begynde at blive grov.

5. Hvordan har du det med at være pisseirriterende?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ret ligeglad. Det er en præmis for jobbet. Man skal vide, det ikke er alle, der kommer til at bryde sig om, at man henvender sig til dem. Sådan er det. Det skal ikke forhindre mig, for lige pludselig er der faktisk nogen, som er rigtigt interesserede. Nogen der rigtig gerne vil høre, hvad vi har at sige.

6. Hvordan reagerer du selv, når du møder en facer på gaden?

- Hvis jeg har tid, vil jeg gerne stoppe og snakke. Jeg synes, det er hyggeligt. Jeg har selvfølgelig også en generel interesse i organisationsarbejde. Jeg er selv medlem af fem organisationer: SOS børnebyerne og Amnesty International, selvfølgelig. Jeg betaler til Folkekirkens Nødhjælp, så donerer jeg til Børns Vilkår, og slutteligt er jeg en del af Care.

7. Hvor mange gange får du nej i løbet af en dag?

- Rigtig mange gange. 200 gange mindst. Det handler om at se positivt på det. Nogen gange kan det virke latterligt at skulle være optimistisk, men det handler om at fokusere på de mennesker, der rent faktisk vælger at stoppe. Jeg skal hive 50 underskrifter ind om dagen. Det er 50 mennesker, der siger ja, og det gør mig glad. Det gør mig glad, at jeg har formået at inspirere nogen til at gøre det her.

8. Kan du spotte i forvejen, hvem der siger nej?

- Jeg har en god fornemmelse af, hvad der kommer til at ske, når jeg har sagt mit første hej. Men folk kan altid overraske. Det sker dagligt. Nogen siger nej i forbifarten, men så kommer de tilbage efterfølgende og siger, "undskyld, jeg havde simpelthen så travlt, hvad er det, du gerne vil spørge om?". Det, synes jeg, er en kæmpe overraskelse hver gang.

9. Hvad er det bedste trick, du har til at få folk overbevist om, at de skal skrive under?

- Der er desværre en misforståelse af, at vi facere har alle mulige salgstrick og siger en masse være-smart-i-en-fart-agtigt. Det handler om at være ærlig og mene, det man siger. Og jeg kan selvfølgelig godt joke. Hvis jeg fornemmer, jeg står overfor en, der selv er smart i en fart, kan jeg godt fyre noget mega cheesy af, men jeg siger i bund og grund: "Det her er vigtigt, og jeg synes, du skal være med, fordi det er det nemmeste i hele verden at give en underskrift".

10. Har du nogensinde løjet for at få nogen overbevist om, at de skulle skrive sig op til jeres sms-underskriftsindsamling?

- Nej, det må jeg ikke.