20 Instagram-profiler du skal følge

20 Instagram-profiler du skal følge

På Instagram kan du slippe din indre voyeur fri, og her finder du inspiration, uanset om du interesserer dig for mode, skønhed, mad, bolig eller kunst. Webredaktøren anbefaler tyve Instagram-profiler, som er værd at følge.femmeregionales

På Instagram kan du følge de kreative kvinder bag Femme Regionales, som er et designbureau, der hjælper med alt fra art direction til at skabe et virksomheds kreative identitet, og de har arbejdet for et hav af danske modehuse. De har både humor og lægger inspirerende billeder op, som minder en om, hvorfor mode og design er så indtagende.blamefashion

Bag denne profil står den danske modeblogger Marie Hindkær, som har bloggen blameitonfashion.freshnet.com. På Instagram giver Marie dig et dagligt smukig ind i sit univers, og det er et særdeles stiligt univers, der er tale om.camtyox

Endnu en blogger, som er værd at følge på Instagram: Camille Charrière, som har bloggen camilleovertherainbow.com. Hun har en sikker stil, som bærer præg af rødder i både Frankrig og England, og er god til at mikse highstreet, luksus og humor.anneauchocolat

Er du vild med chokolade, macarons og lækre morgenmadsanretninger? Så vil du elske anneauchocolats profil, hvor du finder de smukkeste billeder af lækkerier. _linedahyernst

Smukke billeder af interiør, mad, særlige øjeblikke, alt sammen appetitligt serveret med køligt, nordisk lys. Line Dahy Ernsts profil skal man holde øje med.chloenorgaard

Den amerikanske model Chloe Nørgaard har danske rødder og er hot, hot, hot lige nu. Alle fra ID Magazine til Harper's Bazaar er vilde med hende - blandt andet på grund af det karakteriske, pangfarvede hår. På Instagram kan du følge Chloes daglige regnbuefarvede færd.lenadunham

Lena Dunham, som står bag den populære tv-serie Girls, er lige så sjov på Instagram, som hun er i serien. Hun formår at finde en pudsig historie i hver en sammenhæng - og det er værd at følge med i.peterfalktoft

Peter Falktoft er den ene halvdel af radio-duoen Monte Carlo, som desuden også har lavet en række tv-programmer til DR3, og at de er blevet så populære, som de er, er bestemt ikke overraskende. På Falktofts profil fornemmer man nemlig, at han har rigtig god humor.thecoveteur

Siden dens lancering er thecoveteur.com blevet en kæmpe succes. Den blev grundlagt af den canadiske trio Erin Kleinberg, Stephanie Mark og Jake Rosenberg, og i dag er den fashionistaers foretrukne destination, hvis der skal kigges i andres misundelsesværdige klædeskabe. På Instagram ser du backstage-billeder af de garderober, The Coveteur, fotograferer, men vær forberedt på at mærke et stik af misundelse.mandy_faith

Her finder du idylliske billeder i vintagestil af alt fra balloner til landskaber. Bestemt et kig værd, hvis du vil drømme dig lidt væk.ziggiebruhn

Den tidligere model og kunstner Ziggie Bruhn er lige så smuk som de værker, hun viser på sin Instagram-profil. parlanskonfektyr

Lækker svensk slik på den gammeldags måde. Tænk vintage, karameller indpakket i det fineste slikpapir og en kærlighed til den unikke smagsoplevelse. honestlyyum

Den perfekte Instagram-destination, hvis du vil have inspiration til lækre cocktails, madanretning og virkelig "yummy" snacks. kelseybrookes

Se kunstneren Kelsey Brookes' imponerende værker, ligesom du kan følge med i, hvordan han tegner dem.nataporter

Natalie Massenet er en af den internationale modeverdens mest magtfulde kvinder. I 1998 grundlagde hun nemlig net-a-porter.com, som i dag er fast stoppested på modebevidste kvinders online-shoppingrute. På Instagram kan du følge hende, når hun er på ferie og til modeuger i udlandet.olgaravn

Få et unikt indblik i livet som ung forfatter. Den seje forfatterinde Olga Ravn udgav sin debutroman Jeg æder mig selv som lyng i 2012 og er desuden litteraturkritiker for Dagbladet Information. På Instagram viser hun små brudstykker af sit private liv, hvor både kaffe og litteratur nydes i stor stil.garancedore

Illustrator, fotograf og blogger Garance Doré, som har bloggen garancedore.fr, tager smukke Instagram-billeder af alt fra sko til ting, hun ser, når hun er ude og fotografere. Et inspirerende og kreativt univers, som vil blive en favoritprofil for alle, der interesserer sig for mode, kultur og design.moderosa

Et kig værd, hvis du er vild med interiør og stillebener. wethepeoplestyle

Modeblogger Jessie Bush står bag bloggen wethepeoplestyle.com, og på Instagram kan du se alt fra lækker mad, mode og livet i London. oneneomademoiselle

En dygtig illustrator med fokus på mode - især street style. Se de flotte illustrationer på hendes Instagramprofil, hvor hun blandt andet har malet den danske modeblogger LookdePernille.