Ung kvinde holder sig for ørerne med to puder

Min nabo driver mig til vanvid

Jeg bor i et bofællesskab med andre psykisk handicappede, og jeg oplever, at en af mine naboer larmer meget, når personalet er gået hjem om aftenen. Det har endda gået så vidt, at han har ødelagt min hoveddør. Personalet tager mig dog ikke seriøst, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om larmende nabo i bofællesskab

Jeg er en ung kvinde på 26 med autisme. Jeg bor i et bofællesskab med andre psykisk handicappede. Problemet er, at en af beboerne her larmer meget om aftenen og natten, når personalet er gået hjem.

Jeg har prøvet alt fra at tale pænt til ham og til at skælde ud, men lige lidt hjælper det. Personalet tager mig ikke alvorligt og siger blot, at han ”ikke kan gøre for det” fordi han er hårdt ramt af sin udfordring og kun kan komme af med frustrationerne ved at råbe og sparke til ting (Han har en gang ødelagt hoveddøren til min lejlighed).

De mener også, at det mit problem, når jeg ikke kan finde ud af at lukke af for hans larm. Jeg overnatter ofte hos min kæreste så jeg kan få min nattesøvn, da der er en dejlig ro ude hos ham, men desværre må vi ikke være for meget sammen, fordi vi begge er førtidspensionister. Jeg har også skrevet mig op til en ny lejlighed her i byen, men har desværre fået afslag på dem.

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke holde min nuværende bolig ud på grund af støjen. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at insistere på en løsning

Vores hjem er vores helle, lyder et gammelt ordsprog, og det har stadigvæk ben at gå på her mange år efter, sikkert fordi det er så sandt.

For autist eller ej, alle mennesker har brug for et sted, hvor de kan trække sig tilbage og være helt i fred. Har vi ikke det, bliver vi konstant forstyrret af udefrakommendes larm og uro, så ender vi med at blive skøre i hovedet, fordi vi aldrig får den ro og fred, som alle mennesker har brug for.

Derfor fatter jeg heller ikke reaktionen fra de ansatte på dit bosted. At sige til dig, at du bare må vænne dig til din nabos larm og ballade, er ikke at tage dig alvorligt. Eneste undskyldning kan være, at de ikke er klar over, hvor meget han larmer og forstyrrer dig og sikkert også andre.

Det må du jo så få dem til at forstå. Jeg er ikke meget for at foreslå dig, at du optager din nabos forstyrrende larm, bedre ville det måske være, hvis du fik en af de ansatte til at blive længere, så de selv kan opleve den. For slemt må det da være, hvis han ligefrem kan finde på at sparke din dør ind. Under alle omstændigheder, så skal du ikke bøje nakken her og lade andre bilde dig ind, at du er for følsom og bare må rette ind. Som sagt, ingen kan holde til konstant at blive forstyrret af uønsket larm i deres eget hjem, så det er ikke dig, der er problemet her.

Derfor, insister på, at en løsning skal findes. Gå højere op i systemet, hvis du fortsat ikke bliver hørt. Kæmp, til din nabo bliver flyttet væk fra dig, eller du selv får et roligere sted at bo. Du har nemlig retten 100% på din side, så god kamp!

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.