28-årige Trine er uhelbredeligt kræftsyg: ”Jeg ser ikke mig selv blive mere end 30”
Livet får en anden betydning, når man ved, at det ikke bliver langt. Det ved 28-årige Trine Tonnesen alt om. Hun er erklæret uhelbredelig syg af kræft i æggestokkene og fortæller i sidste afsnit af podcastserien "Cille er bange for at dø", hvordan det er at leve med døden som skygge.
Cille er bange for at dø - Uhelbredelig
28-årige Trine Tonnesen er uhelbredelig syg af kræft i æggestokkene. Hun fortæller om at leve med en dødsangst, der ikke er på afstand, men følger hende alle døgnets 24 timer.
Siden podcastens udgivelse er Trine Tonnesen desværre gået bort i en alder af 28 år.
To år.
Det er den tidsramme, 28-årige Trine Tonnesen har givet sig selv. Hun kan lige så godt være realistisk.
Gennemsnittet af de kvinder, der lider af kræft i æggestokkene, og – ligesom Trine Tonnesen – er uhelbredeligt syge, lever i fire år. Hvis hun når at blive 30 år, har hun levet med den smertefulde kræftsygdom i næsten tre år.
”Jeg ser ikke mig selv blive mere end 30. Jeg håber det selvfølgelig, men jeg prøver at lade være med at sætte barren for højt,” fortæller Trine Tonnesen.
I femte og sidste afsnit af podcastserien ”Cille er bange for at dø”, der undersøger fænomenet dødsangst, fortæller Trine Tonnesen om at stå ved indgangen til voksenlivet, men vide, at det ikke bliver et langt ét.
For hun er en af de få danske kvinder i 20’erne, der er blevet ramt af den oversete og underprioriterede kræftform. Kun 0,002 pct. får i alderen 25-29 år kræft i æggestokkene, og det gør Trine Tonnesen både bange og frustreret.
”Jeg føler, at det her er det mest uretfærdige, der kunne ske for mig,” siger hun i podcasten.
Et liv uden (lang) fremtid
Trine Tonnesen blev første gang syg i 2017 som 25-årig, men ved udgangen af samme år blev hun erklæret rask. I starten af 2020 viste nye biopsier, at kræften var vendt tilbage og havde spredt sig til flere vitale organer.
Hun blev denne gang erklæret uhelbredeligt syg.
”Nu står jeg med en kræftsygdom i stadie III/IIII – og det gør mig meget bange. At jeg står i det her meget sene stadie med en kræftform, der ikke bliver forsket nok i. Som de ikke ved så meget om. Det er en af de ting, der gør, at jeg er rigtig bange for, hvad der skal ske i fremtiden.”
Og netop tankerne om, hvad ordet ’fremtid’ betyder, har fyldt meget for Trine Tonnesen. Betyder det, at hun har to uger, en måned, to år tilbage? Ingen kender svaret. Og måske er det også ligegyldigt, for alt hun ved, er, at hun ikke kommer til at få det liv, hun drømte om.
Få en fremtid.
”Jeg skal igennem kemobehandlinger, jeg skal igennem bivirkninger og det ene og det andet. Og det ender ikke med, at jeg bliver rask. Den (tanken, red.) er meget svær for mig, at der ikke er noget formål. At jeg ikke bliver rask en eller anden dag og så har en fremtid,” siger hun.
”Heldigvis har jeg ikke så mange mål nu. Jeg er blevet førtidspensionist, så jeg prøver at få så meget ud af livet, som jeg nu kan. At være sammen med min familie og kæreste og gå ture. Det kan godt være lidt stressende at tænke, at jeg kun har to år tilbage, men heldigvis har jeg ikke den tanke så ofte. Jeg er som regel god til at lægge den helt væk, for så bliver jeg for stresset, og så kan jeg ikke nyde det fuldt ud.”
Men hvordan håndterer man en dødsangst, der ikke er en angst på afstand, men en, der følger dig alle døgnets 24 timer?
Kan sorgen over at pålægge andre – ens kæreste og familie – en stor sorg føles større end ens egen? Og virker tanken om at blive fri for smerter, fri for kræften, indimellem lettere end selve livet?
Hør hele Trine Tonnesens historie i femte og sidste afsnit af podcastserien ”Cille er bange for at dø”.