29-årig præst: ”Jeg nævnte Tinder-dates i min første prædiken”

”Sognepræsten ved Grundtvigs Kirke” fortæller messingskiltet, der hænger på døren af den store villa på Bispebjerg i København. Den gamle murstensvilla har kun få vinduer på fronten, mørke planter voksende op langs siden og bærer med sin alder præg af at have huset mange sognepræster gennem tiden.

Da hoveddøren åbner, bliver jeg mødt af et mindre gammeldags syn.

Vibeke Bidstrup er Grundtvigskirkens nye sognepræst. Hun er en spinkel kvinde med pjusket hår, som smiler meget - og så er hun bare 29 år.

- Jeg er jo lige flyttet ind fra et 18 kvadratmeter kollegieværelse, så her er lidt tomt, undskylder hun, mens hun viser vej ind i den gamle villa. Hun blev ansat som sognepræst den 1. februar og har været i jobbet i knap to uger, da ALT.dk møder hende en solrig fredag i februar.

Vibeke Bidstrup slænger sig i sin turkise sofa. Foto: Emma Kleist Christensen.

I husets udestue slænger hun sine jeans-beklædte ben i en slasket, turkis sofa. Med det blotte øje ligner hun næppe det, de fleste vil forbinde med en præst. Hun er ikke gråhåret, og hendes tøj er moderne. Og så går hun til jobbet med en lyst til at ruske op i det gamle kirkemiljø med en mere moderne tilgang til sit fag.

- Jeg kommer med nye briller på tingene. Jeg har en masse ting, jeg godt kunne tænke mig at diskutere og ændre på, fortæller hun.

- Kirken har ikke været god nok til at formidle, hvad vi egentlig er og står for. Det vil jeg meget gerne være med til at ændre på. For kristendommen er meget andet end ritualer og regler. Jeg er for eksempel ikke kristen på den måde, at jeg mener, at man ikke må dyrke sex før ægteskabet.

Kirken skal gøre op med fordomme

Noget af det, som Vibeke Bidstrup vil ruske op i, er den måde, kirken bliver set på af offentligheden. Selvom hun anerkender, at kirken selv kunne være bedre til at oplyse om sine mange tilbud, så oplever hun ofte, at danskerne ikke undersøger, hvad kirken egentlig står for, før de vender den ryggen.

- Jeg synes, det er fint, at man tager stilling og forholder sig til, hvad man tror på, og hvad man ikke tror på. Men mit indtryk er, at folk har rigtig mange fordomme om kirken, som egentlig ikke er baseret på det, der foregår.

For eksempel tror mange, at folkekirken handler om restriktioner, fortæller Vibeke, og forklarer, at hun ofte bliver spurgt, om hun som præst ikke må drikke alkohol eller have sex før ægteskabet.

- Selvfølgelig må man det. Det er jo ikke dét, det handler om, forklarer hun i sofaen, mens hun gestikulerer frustreret med hænderne, og fortsætter:

- I Danmark betegner mange sig egentlig som spirituelle mennesker, og dét er på mange måder også at være kristen. Det er den måde, du lever på, og det blik du har på livet, som det handler om.

Alkohol og fest kan godt gå hånd i hånd med at være moderne præst. Foto: Emma Kleist Christensen.

Vibeke bringer Tinder og unge referencer til kirken

Fra Vibeke Bidstrups vinduer i udestuen kan hun se taget af sin nye arbejdsplads, Grundtvigskirken. Den tårner sig op mellem murstensvillaerne og står i stærk kontrast til Vibekes stue, der er indrettet med farver og personlige detaljer: Hun har flere planter, end hun har møbler, og langs væggen står et stort barskab med alkoholflasker og en standerlampe med røde og gule skærme.

I de få uger, Vibeke har arbejdet som præst, har hun brugt meget af sin energi på at lære, hvordan hun døber et barn eller planlægger en begravelse. Men hun har også allerede givet sine nye kollegaer en lektion.

- Jeg lærte faktisk biskoppen her i Københavns Stift, hvad en Tinder-date er, griner Vibeke og forklarer, at det er vigtigt for hende at bruge sig selv og de ting, der optager hende i sine prædikener.

- Jeg nævnte Tinder-dates i min første prædiken. Det var sådan noget: ”Der er hele tiden et lys, der skinner. Børn, der bliver født, en fremmed, der hjælper med at finde vej. Og nogle gange, så bliver man forelsket på en Tinder-date”.

I det simpelt indrettede kontor skriver Vibeke sine prædikener om Tinder, tro og kærlighed. Foto: Emma Kleist Christensen.

Kirken har både plads til traditioner og homoseksuelle

Kontrasterne synes at fylde meget i Vibekes liv. Ikke nok med at hun er ung og tænker nyt om gamle traditioner, så er hun også i et forhold med en anden kvinde. Den sammenhæng er der særligt én person, der har syntes var mærkelig: Vibekes kæreste.

- Hun synes, det er lidt mærkeligt. Hun kommer fra Litauen, der er et meget katolsk land. Hun har derfor oplevet en kirke, der ikke var så modtagelig overfor homoseksuelle og kvindelige præster, fortæller Vibeke.

Fordomme som denne er der mange af, når det kommer til kirken: At der ikke er plads til homoseksualitet. Men det er ifølge Vibeke blot fordomme. Hun fortæller, at der selvfølgelig er nogle få mennesker i den danske folkekirke, som er imod at vie homoseksuelle, men at langt de fleste er åbne overfor forskellighed.

- Det, der er fantastisk ved den danske folkekirke, er, at den har en virkelig høj tolerancetærskel. Den rummer jo både kvindelige præster, homoseksuelle præster, og så rummer den de præster, som ikke bryder sig om homoseksuelle. Men vi er alle sammen en del af det. Det er virkelig fantastisk, siger hun og understreger, at hun aldrig selv har oplevet diskrimination i sit job som præst.

- Langt størstedelen af alle præster i folkekirken har intet imod homoseksuelle, og har heller ikke noget imod at vie dem. Men medierne viser ofte de få personer, der ikke vil, fordi det er en bedre historie, vurderer Vibeke.

Alteret i Grundtvigskirken er pyntet smukt op. Foto: Emma Kleist Christensen.

For Vibeke er folkekirken et rummeligt sted

I folkekirken er der plads til både søndagshøjmesse, forskellige seksualiteter og personer, der ikke ser sig selv som kristne. Noget Vibeke mener, at danskerne burde værdsætte noget mere.

Især kunne mange unge kunne få gavn af at bruge kirkens rum til eftertænksomhed eller til bare at få en pause fra hverdagens stress, lyder det fra præsten.

- Vi lever i et præstationssamfund, hvor det handler rigtig meget om at præstere og vise sig selv frem. Så at have nogle åndehuller, hvor det er okay, at man bare er som menneske, synes jeg er vigtigt. Man kan bare tage 10 minutter i kirke og sidde i stilhed og bede en bøn eller tænke nogle tanker. Kirken er ikke kun for dem, der går i kirke hver søndag. Overhovedet, siger Vibeke, der selv sætter stor pris på at bede hver dag.

- Jeg beder som regel altid en lille aftenbøn. Det er en form for refleksion over, hvordan min dag har været, og hvad der var dejligt. Men det er også en måde at vise taknemlighed på. Det er et helt fast ritual for mig.

Selvom Vibeke værdsætter sit faste ritual, er det ikke alt, der er lige så skemalagt i hendes hverdag. Jobbet som præst er godt, men hvor længe hun står foran alteret i Grundtvigskirken, tør hun ikke spå om.

- Jeg synes, det er vigtigt at lave noget her i livet, der optager mig, og som jeg synes er interessant. Og så længe jeg synes det giver mening at være her, så er det her, jeg er. Men hvor lang tid det er - 10, 20, 30 år, det ved jeg ikke. Nu må vi se, hvor livet tager mig hen, siger den 29-årige præst.