Katrine Blauenfeldt

5 tegn på, at du er blevet voksen

Er tømmermændene blevet værre? Så er du ved at blive voksen, skriver Katrine Blauenfeldt i sin klumme om fem tegn på, at du er på vej ud af ungdomsstadiet.

KLUMME: Hvornår er man voksen? Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv. Jeg er kommet frem til, at det ikke har noget med alder at gøre. Så måske er det de ting, man gør eller ikke gør, som bestemmer, hvornår man er voksen. Jeg har derfor samlet 5 ting, der for mig betyder, at man er voksen.

1. Anstrengelseslydene

Der var et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kunne tabe et eller andet på gulvet og uden at tøve, bøjede jeg mig hurtigt ned efter det og samlede det op i et snuptag. Jeg ænsede dårligt nok, at min krop lige havde været nede i en 90 graders vinkel. Sådan er det bestemt ikke mere.  

Hvis jeg taber mine nøgler på gulvet, så står jeg i flere minutter og kigger fortvivlet ned på dem. Jeg overvejer så, hvor vigtig det egentlig er at låse min dør, når jeg nu bare lige skal ned og handle. Når jeg endelig har fået overbevist mig selv om, at jeg bliver nødt til at tage nøglerne med mig, så tager jeg en dyb indånding og bøjer jeg mig langsomt forover. Af uforklarlige årsager er det umuligt for mig at gøre denne bevægelse uden at lyde som en person, der lige har fået en mavepuster. Jeg laver den samme lyd, når jeg skal rejse mig fra en sofa, og når jeg skal have fat i noget på en høj hylde, hvor jeg virkelig skal strække mig for at nå det.

LÆS OGSÅ: "Jeg har slående meget tilfælles med Monica fra Venner"

2. Hellere barer end diskoteker

I mine teenageår boede jeg nærmest på diskoteker. Jeg tog ikke i byen for at snakke med folk. Jeg tog i byen for at høre musik, der var så højt, at mine indre organer begyndte at gøre ondt. Det har bestemt ændret sig. Nu foretrækker jeg at sidde på Mikkeller eller Fermentoren og nyde nogle lækre øl, eller hvis det ikke skal være så connaisseur-agtigt, så bare et lille værtshus, hvor jeg kan spille lidt billard. Pludselig sætter jeg pris på, at jeg ikke skal skrige min bestilling til bartenderen.

3. Tømmermændene slår mig næsten ihjel

Jeg tror slet ikke, jeg sov mellem 2005-2009. Jeg behøvede i hvert ikke mere end et par timer med lukkede øjne, før jeg sprang ud af sengen og var klar til at erobre den næste dag. Jeg behøvede faktisk ikke engang at sove i en seng. Jeg kunne sagtens tage på druk en torsdag, sove på en vens gulvtæppe fra kl. 4 til kl. 6 for så at stå op og tage på arbejde i otte timer. Det er fysisk umuligt for mig i dag. Drikker jeg mere end fem genstande på en aften, så ligger jeg i fosterstilling hele næste dag og masserer mine tindinger, mens jeg seriøst spekulerer på, om jeg ikke bare burde hoppe ud foran et tog for at gøre en ende på mine lidelser.

4. Det er andre tilbud, der redder min dag

Før i tiden var det tøjudsalget i januar, der fik adrenalinen til at pumpe rundt i min krop. Nu bliver jeg mere skrækslagen ved tanken om at skulle stå i kø til et prøverum med favnen fuld af tekstiler med 10.000 kvinder omkring mig. I stedet er det tilbud på ting som Cillit Bang og Aquafresh, der får mig til at hvine af fryd. Nu skal det badeværelse bare skinne og ligeledes skal mine tænder.

5. Jeg kan indrømme, at jeg ikke altid har ret

Da jeg var teenager og i mine tidlige 20ere, ville du aldrig have hørt mig sige ordene: "Jeg tog fejl". Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at vinde en diskussion. Selv hvis jeg i løbet af diskussionen godt kunne se, at jeg måske ikke havde helt styr på mine egne argumenter, så ville jeg aldrig erkende over for den anden person, at han eller hun nok havde ret. Det er noget anderledes i dag. Selvom jeg stadig ikke bryder mig om det, så har jeg efterhånden lært at acceptere, at jeg ikke er et orakel.

LÆS OGSÅ: 8 urealistiske forventninger kvinder har til mænd

LÆS OGSÅ: "Smalltalk er en social glidecreme, som det er på tide, at vi dropper"

LÆS OGSÅ: "Da jeg havde en kæreste, var der ingen der spurgte mig om jeg var glad"

OM KATRINE BLAUENFELDT


Jeg er 28 år. Jeg er i gang med at tage en kandidat i engelsk på KUA. Jeg blev færdig med min bachelor i engelsk sidste sommer. I min fritid skriver jeg digte, kort prosa, og dyrker en masse yoga. Jeg elsker at diskutere, nogen vil nok påstå, at jeg gør det lidt for meget. Mit kæreste eje, er mine bøger. Jeg bruger sikkert flere penge på bøger end de fleste kvinder bruger på tøj og sko. Tidligere har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper, kassedame, smørrebrødsjomfru, barista og som telefondame på Helsingørs taxacentral.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.