9 råd til at klare dig godt i dit første rigtige job

KLUMME: Unge er mere stressede end nogensinde før - kampen om den rigtige karriere fylder tankerne allerede fra gymnasiet og de andre ungdomsuddannelser, og det er nærmest kontroversielt at ønske at se noget af verdenen, før man lænker sig til et "voksenjob". 

Mange brancher er samtidig så pressede, at der virkelig skal ydes noget, når man så endelig får et job. Efter ti år på jobmarkedet inklusive et par år som redaktør, får du her mine bedste råd til, hvordan du overlever som ny på jobmarkedet. 

1. Stol på dig selv

Ros er rart, du skal bare ikke regne med at få særligt meget af det, når du får et job. På studiet får du karakterer og feedback i et væk. Du får Gud og hvermand til at læse dine opgaver, og visse forældre er endda så engagerede, at de også læser, retter og kommenterer, hvad du laver. Den slags kan du lige så godt vinke farvel til med det samme. På jobbet gælder det om at levere. Hvis ikke du leverer varen, skal du nok få det at vide. Så devisen er: intet nyt er godt nyt.

Tip: Vær ikke afhængig af ros fra din chef for at føle, at du har gjort det godt nok. Stol på din egen dømmekraft: Hvis du har gjort, hvad du kunne med den tid og med den erfaring, du har, så er det godt nok. 

LÆS OGSÅ: 10 du ikke skal skrive i din jobansøgning

2. Bliv venner med dine kollegaer

Et af de dårligste karriereråd, du overhovedet kan få, er, at du ikke skal blive venner med dine kollegaer. Hvis ikke du kan det, arbejder du det forkerte sted. På sure dage hvor uret ringer alt for tidligt, regnen trommer på ruden, og du ved, at der venter dig en irriterende opgave på jobbet, så er det tanken om dine kollegaer, som får dig op på cyklen eller ind i bussen. Det er dem, der gør hverdagen sjovere og som får dig til at trække på skuldrene af endnu en "omstrukturering" eller andre ting, der i perioder kan gøre dagligdagen på jobbet tung.

Tip: Bliv venner med dine kollegaer, men tænk lidt over, hvor mange du deler personlige sorger og glæder med, og om de giver dig noget igen - for så kan du formentlig stole på dem.

3. Pas på rotteræset

Rotteræset er den tilstand, der indtræder, når du har så mange opgaver, at du blindt pukler løs uden at hæve blikket op og overveje, om der er måder at arbejde smartere på, eller om du bør bede din chef fordele nogle af dine opgaver ud på andre. Det kan resultere i, at du mister gejsten. Selvom det er normalt at have travlt, skal der være en rimelighed i arbejdsbyrden, så hvis du er stakåndet af travlhed, dropper frokosten og snerrer af kollegaerne, er der noget galt.

Tip: Før du siger ja til nye opgaver eller til at hjælpe andre, så få dig et overblik over dine nuværende opgaver og hvor meget tid, de kræver.

LÆS OGSÅ: Stop krammeriet og 4 andre ting, du ikke skal gøre på jobbet

4. Sig det

Det er et oldgammelt råd, som du har hørt, siden du gik i børnehave, men det gør det ikke mindre godt. Sig det til en voksen = din chef. Sig til, hvis du har for travlt, hvis der sker ting i dit privatliv, som gør, at du ikke kan præstere på det niveau, du plejer, hvis du har det dårligt med en eller flere kollegaer, hvis du ønsker nye opgaver, hvis du har brug for mere feedback, end du får, hvis du har en god idé til et nyt projekt eller et socialt arrangement for jeres afdeling. Eller hvad som helst. 

Tip: Ligesom din kæreste, dine venner og alle andre er chefer heller ikke tankelæsere. De kan kun hjælpe dig, hvis du fortæller dem hvordan.

5. Husk, at det kun er et job

Med mindre du rent faktisk er hjertekirurg - eller andre job, hvor du er herre over liv og død - så husk, at det "kun" er et job. Ja, du skal brænde for det, ja du skal føle, at du har lyst til at blive bedre hele tiden, og ja, din indsats er afgørende for både produktet og arbejdsmiljøet. MEN det er stadig bare et job. Og hvad end det går godt eller dårligt på jobbet, er du formentlig stadig en helt okay person, en god søn eller datter, en god søskende, ven og kæreste. Du har stadig flere årtier tilbage af din karriere og hundredevis af projekter, opgaver, produkter at brillere med, så f... nu den eller de ting, der ikke spillede helt, som du ønskede. Ingen af os præsterer 100 procent hver dag.

Tip: Mind dig selv om, at du er meget mere end det, du laver på jobbet, og at op- eller nedture ikke gør dig til hverken et bedre eller et dårligere menneske. Det er kun et job.

LÆS OGSÅ: 5 uundværlige råd til dig, der søger job

6. Tal med alle

Hvis du vil have det sjovere på jobbet, få flere muligheder og i det hele taget have et nemmere liv på din arbejdsplads, så tal med alle. Rengøringsmanden kan gøre dit liv så meget nemmere, hvis han synes om dig, og derfor gider at slæbe de papkasser ned i kælderen, som du rigtig gerne vil slippe for. Receptionisten ved som regel meget mere om, hvad der foregår i virksomheden, end du gør, og it-drengene er som regel langt sjovere, end de har ry for at være. Du bliver både klogere og mere rummelig af at tale med alle på din arbejdsplads. Måske får du endda øjnene op for en helt ny karrierevej, eller måske arbejder en af dem, du taler godt med, pludselig et sted, du gerne vil hen og kan bane vejen for dig. Derudover er fredagsbaren meget sjovere, hvis du ikke altid kun taler med de samme 3-5 mennesker.

Tip: Hvis du er den generte type, kan du alliere dig med nogle andre kollegaer og aftale at gå på visit i andre afdelinger, lave fælles faglige arrangementer - eller drikke dig mod til i fredagsbaren (men ikke for meget).

7. Vælg din kampe

Stå ved din holdning og kæmp din sag. Det er som regel de værdier, der bliver hyldet. Kompromiser har et gråt skær og en lugt af leverpostej over sig, men i arbejdslivet bliver de din bedste ven. For hvis alt, du leverer, skal være præcis, som du helst vil have det, går du ned på det i længden. I alle processer, der involverer flere end dig, og det gør de som regel på et job, vil der være mange holdninger til tingene. Der kan være kommercielle hensyn eller æstetiske hensyn og økonomiske begrænsninger, som du må lære at leve med og at indordne dig efter. I hvert fald indtil du selv bliver chef (og de fleste chefer har også chefer over sig, og de chefer har en bestyrelse over sig, som skal stå til ansvar for aktionærer osv. osv.).

Tip: Selvfølgelig skal du kæmpe din sag, hvis det drejer sig om hjerteblod for dig, men prøv at vurdere, hvornår den er det, og hvornår du reelt kan leve med at trække på skuldrene og give efter, så du sparer kræfterne til den dag, det virkelig gælder.

LÆS OGSÅ: 12 for specialet men uden job: "Jeg har aldrig følt mig så umyndiggjort, ligegyldig og lille"

8. Ingen har svaret

Før man kommer ind på arbejdsmarkedet, kan man have en idé om, at chefen nok ved bedst. Og hvis ikke ham eller hende, så i hvert fald deres chef. Men den dårlige nyhed er, at ingen er orakler med løsningen på alt. Den gode nyhed er, at din idé eller løsning, derfor kan være lige så god som chefernes.

Tip: Del dine ideer og stol på, at du har masser at byde ind med - også selvom du er helt ny. Men husk stadig den ydmyge tilgang. Ingen gider høre på nogen, som tror, at de ved alt efter en uge i et nyt job.

9. Tænk over dine mål

Vil du redde verden? Vil du tjene kassen? Vil du udvikle dig kunstnerisk? Har du brug for faste strukturer og et 8-16 job - eller får du tværtimod klaustrofobi ved den tanke? Det skal du overveje, før du søger et job. Hvis en høj løn er vigtig for dig - eller nødvendig pga. den situation, du er i - så overvej hvilken branche, du søger ind i. I mange kreative brancher starter man ud enten som ulønnet eller på en meget lav løn, som det kan kræve års arbejde at få til at stige. Hvis du er inkarneret b-menneske, skal du nok ikke have et kontorjob, hvor du forventes at sidde nykæmmet ved computeren kl. 8. Hvis du foretrækker at kende dine arbejdsopgaver flere dage frem i tiden, og at du hver dag ved nøjagtig, hvornår du har fri, ja så skal du formentlig ikke arbejde i mediebranchen eller lignende brancher.

Tip: Ligesom du ikke skal forvente at en kæreste forandrer sig, skal du heller ikke bilde dig ind, at en arbejdsplads tilpasser sig efter dine ønsker og behov. Det er fint at have en tro på, at man kan ændre nogle ting, men generelt gælder det, at det er din arbejdsplads som ændrer dig, før du ændrer den. Derfor er det også helt okay at være kræsen og at bruge et eller flere år på at finde ud af, hvem man er, før man vælger studie - og før man vælger karriere. 

LÆS OGSÅ: "Jeg gik ned med stress som 22-årig"

LÆS OGSÅ: 4 unge kvinder med succes: Her er deres bedste tips til at blive iværksætter

LÆS OGSÅ: Sådan opbygger du det perfekte cv