Her er de mest over- og undervurderede steder i Aarhus
Sangeren Anna Bell om de over- og undervurderede steder i Aarhus.
De seneste par fredage, har vi bl.a. hørt hvordan radiovært Anders Stegger mæsker sig i croissanter (og unge damer), og hvordan Mathilde Gøhler putter med sin hund og kæresten, Remee Jackman.
Denne fredag får vi den 28-årige sanger Anna Bells anbefalinger til en weekend i Aarhus, hvor hun holder til, når hun altså ikke lige kører Californiens landeveje tynde som 60'er inspireret-pop-sanger og kommerciel sangskriver. For en uge siden spillede hun på SPOT-festival i Aarhus, og til efteråret udgiver hun sit tredje album på dansk grund.
LÆS OGSÅ: 25 "kloge" beslutninger, du kun tager, når du er fuld
Hvad er det første, du gør, når du vågner?
- Jeg starter altid morgenen med at tænde for Billboard hitlisterne, og lave en stor soyalatte i min kæmpe yndlings Starbucks-kop. Som sangskriver skal jeg holde mig opdateret på alle de nye hits. Så går jeg rundt og synger lidt med på yndlingssangene, mens jeg ligeså stille kommer i gang med dagens gøremål
Ændrer dine spisevaner sig, når det er weekend?
- Jeg spiser altid det, jeg har lyst til.
Hvad forkæler du dig selv med i weekenden?
- Nattøj, peanutbutter med en ske, og re-runs af tv-serier som Sons of Anarchy, Modern Family osv.. Lige nu er favoritserien Nashville; musik, og masser af drama. What's not to like?
Hvad laver du typisk søndag kl 12?
- Spiser morgenmad på Café GLAD!
Café Glad, Frederiks Allé 127, 8000 Aarhus C
Hvor er det bedste sted at hænge ud i Aarhus i weekenden?
- På en solrig lørdag er det ultimativ hygge at tulle rundt på Ingerslev Marked og opstøve loppefund med en kaffe fra yndlingscaféen Café Glad. Strandbaren er et fedt sted, der med sand, palmer og mimosas føles lidt som en strand i Californien, og her kan man nemt få tilbragt mange timer med et par Coronaer og gode venner. Noget af det dejligste ved Aarhus er netop, at man altid er så tæt på skov og vand og på både Marselisborg Havn og Aarhus Lystbådehavn er både hyggen og udsigten helt priceless.
Ingerslev Marked, Ingerslev Boulevard 1, 8000 Aarhus C
Strandbaren, Irma Pedersens Gade, 8000 Aarhus C
LÆS OGSÅ: "This ass is on it's way to see me in NY"
Hvad er det mest overvurderede sted i Aarhus?
- Caféerne ved åen, Langhoff & Juul i Guldsmedegade og de omkring 500 Frozen Yoghurt-shops.
Hvad er det mest undervurderede sted i Århus?
- Jeg er så heldig, at der ligger de fineste små perler lige i mit hood. Delien i Jægergaardsgade laver nogle af de bedste sandwiches i byen og især det lille bageri, Småkagehuset, der ligger på hjørnet af min gade, er et farligt bekendtskab med deres to-die-for valnøddescones, gulerodskage og meget mere. Og så burde et sted som VinDanmark på Aarhus Lystbådehavn også få lidt mere credit for deres lækre vine og tapas.
Delien, Jægergaardsgade 7, 8000 Aarhus C
Småkagehuset, Frederiks Allé 102, 8000 Aarhus C
VinDanmark, Kystpromenaden 2, 8000 Aarhus C
Hvis du skal drikke dig ned, hvor går du så hen?
- Jeg elsker en god øl, og de bliver ofte drukket dér, hvor jeg har nogle venner, der tilfældigvis spiller livemusik. Hvis jeg skal have et godt glas vin, er favoritten lige nu den nyåbnede "vinbodega" Pica Pica. Med gode vine og bobler samt den fine beliggenhed lige bag Voxhall og ned til åen, er den helt perfekt til en lækker sommeraften.
Pica Pica, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C
Hvis du skal høre live musik, hvor går du så hen?
- Fatter Eskil, HeadQuarters og Waxies. Jeg er en sucker for gode øl og god cover popmusik, man kan synge med på. Dét er nok i virkeligheden min guilty pleasure!
Fater Eskil, Skolegade 25, 8000 Aarhus C
HeadQuarters, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Waxies, Frderiksgade 16, 8000 Aarhus C
Vild aften i byen eller hygge hjemme?
- Det er lidt forskelligt. Er klart fan af en "hjemmer" med en god veninde, dyner og netflix. Mine byture er tit ikke så planlagte, og det kan jeg godt lide. Hverdage smelter som sagt tit sammen med weekenderne, pga. spillejobs og studiesessions osv.. Så den der bytur, der en sjælden gang imellem varer til kl. 6 om morgen, kan ligeså godt ske på en tirsdag eller onsdag.
Har du en hobby, du dyrker i weekenden?
- Jeg er jo så heldig, at min største hobby også er mit arbejde, så musik fylder det meste af min tid. Så den største luksus er for mig at have tid til at sidde i mit nattøj og bare spille guitar og synge for fornøjelsen i det, uden at det har noget med arbejde at gøre. Tit er det også her, der bliver tid til en lille løbetur rundt om Stadionsøerne.
Spise hjemme eller ude?
- Ude. Til en tømmermandssøndag er The Diner det eneste, der dur. Autentisk amerikansk retro interieur, milkshakes og greasy burgere med verdens bedste fries og blue cheese dip.
The Diner, M.P. Bruunsgade 42, 8000 Arhus C
Hvordan ser en perfekt søndag ud?
- 'Go'morgenyoghurt' på Café Glad, yoga i solskin på Strandbaren. Selvfølgelig en tur på The Diner med vennerne efterfulgt af enten pool og dart på Sharks eller en biograftur i den hyggelige lille lokale biograf, Metropol, på Trøjborg.
Sharks, Frederiksgade 25, Aarhus C
Metropol, Tordenskjoldsgade 21, 8200 Aarhus N
LÆS OGSÅ: 7 forskelle der styrker jer som par
Hvad glæder du dig mest til den kommende weekend?
- I forbindelse med SPOT-festival sidste weekend, skal jeg spille tre koncerter i Bruuns Galleri med mit band. Så kan anbefale alle Aarhusianere at kigge forbi!
Bruuns Galleri, M.P. Bruuns Gade 25, 8000 Aarhus C
Er der noget praktisk, du skal have ordnet, som du egentlig ikke gider?
- Jeg har ikke været hjemme i to uger, så er bange for, at både e-mail-indbakken og laundrybunken er ved at have hobet sig godt op.
Hvad skal du læse?
- Jeg har lige læst den meget anbefalelsesværdige "I Guds hænder" af Desmond Tutu og er nu i gang med den virkelig sjove "Dad is fat" af min yndlingskomiker Jim Gaffigan. Min dejlige veninde Nanna Etoilés blog, http://nannaetoile.eurowoman.dk/, er min ultimative yndlingsoverspringshandling, og det var også dér, jeg fik anbefalet Amy Poehlers nye bog "Yes Please", der nu ligger på mit natbord og venter på at blive den næste på læselisten.
LÆS OGSÅ: Christiane: "Beyoncé er altid en god idé"
LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med
LÆS OGSÅ: "I weekenden står jeg op 15 min. før min kæreste, så jeg kan kysse hende"