Hvad er nonfirmation Alt du skal vide om nonfirmation humanistisk konfirmation

Alt du skal vide om nonfirmation – og hvordan man fejrer den

Flere og flere unge vælger konfirmationen fra. I stedet lader de sig nonfirmere som et alternativ til den kirkelige tradition. Men hvad er nonfirmation egentligt for en tradition? Hvorfor vælger flere og flere at blive nonfirmeret – og hvordan fejrer man en nonfirmation? Læs med, og bliv klogere på nonfirmation.

Lige nu er det højtid for konfirmationer, og selvom langt de fleste unge i Danmark stadig vælger at blive konfirmeret, så er det de senere år blevet mere og mere populært at vende den kirkelige tradition ryggen og i stedet blive nonfirmeret. Hvor mange unge, der lader sig nonfirmere hvert år, ved man ikke præcist, men antallet synes at være stigende. I 2020 blev 66% af de unge konfirmeret, og ifølge en statistik fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter valgte knap fire ud af ti unge mellem 13 og 15 år konfirmationen fra.

Hvad er nonfirmation?

I gamle dage blev nonfirmation kaldt en "borgerlig konfirmation". Det var et alternativ til den kristne konfirmation og et led i arbejderbevægelsens oprør mod alt, hvad der var borgerligt og kristent. Der var således tale om en ungdomsfest, som man holdt, hvis man ikke ville konfirmeres, men stadig gerne ville fejre, at nu var man ved at blive voksen. I takt med at den borgerlige konfirmation efterhånden helt er forsvundet herhjemme, så har nonfirmationen vundet frem blandt de unge teenagere.

Hvad er egentlig forskellen på konfirmation og nonfirmation?

Hvor en konfirmation er en kirkelig handling og forbundet med religion, så er en nonfirmation altså en slags borgerlig konfirmation, som nogen vælger, hvis de ikke vil konfirmeres i kirken, men foretrækker et ikke-religiøst alternativ til konfirmationen.

Den overordnede lighed mellem en konfirmation og en nonfirmation er, at fejringen symboliserer overgangen fra barn til voksen og som oftest i form af en fest med taler, sange og gaver – religion eller ej.

Hvorfor vælger flere og flere nonfirmation?

Når nonfirmationer efterhånden er blevet et meget udbredt og populært valg blandt mange unge som et alternativ til den mere traditionelle konfirmation, så skyldes det blandt andet en anerkendelse af, at overgangen fra barn til voksen ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en religiøs dimension. I dag er mange unge ikke troende, og de ønsker derfor ikke at sige ja til den kristne tro. Mange teenagere vil dog alligevel gerne holde en fest for at fejre overgangen fra barn til ung, men også for ikke at føle sig udenfor. Nonfirmationen signalerer altså, at man sagtens kan fejre, at man træder ind i de voksnes rækker, uden at det behøver at handle om at skulle sige ja til den kristne tro.

Kan man gå til nonfirmationsforberedelse?

Mange af de unge, der ikke skal konfirmeres, vælger alligevel at tage med til undervisning hos præsten sammen med konfirmanderne, da meget af det, som der undervises i, kan bruges til for eksempel historie- og kristendomsundervisningen i skolen. Der findes også flere foreninger, der tilbyder alternative måder at blive nonfirmeret på. Her kan man blandt andet gå til undervisning, som minder meget om det samme, som når klassekammeraterne går til præst. Her vil undervisningen tage udgangspunkt i nogle af de samme ting i livet, men blot uden en kristen baggrund, men mere en videnskabelig en af slagsen. Her vil man for eksempel i stedet tale om livssyn, refleksion og andre emner, som også bliver taget op til konfirmationsforberedelsen hos præsten – bare uden kristendom og kirke.

Når klassekammeraterne så har en mindre forsamling i kirken, så afholdes der også en fælles fest for de elever, der skal nonfirmeres.

Hvordan holder man en nonfirmation?

Der findes mange måder at holde nonfirmation på. Nogle unge vælger stadig at holde en fest, der ligner konfirmationsfesten, for at markere overgangen fra barn til ung og for at blive fejret og få festen og gaverne men uden nogle ydre ritualer. Andre unge foretrækker at holde en lille personlig middag med den nærmeste familie eller venner. Endelig er der mange, der vælger at fejre deres nonfirmation ved for eksempel at tage ud og rejse i stedet for at holde en fest.

Hvad med blå mandag, når man bliver nonfirmeret?

Traditionen tro er mandagen efter en konfirmation det, man kalder blå mandag. Her holder man fri fra skole, så man sammen med sine klassekammerater kan fejre, at man er blevet konfirmeret. Der findes ingen regler for, hvem der må og ikke må tage med til blå mandag. Så selv om man ikke skal konfirmeres med sin klasse i kirken og for eksempel i stedet vælger at blive nonfirmeret, kan man altså sagtens tage med til mandagsfesten med klassekammeraterne eller vennerne.

Hvad betyder konfirmation egentlig?

Ordet konfirmation kommer fra det latinske ord confirmatio, som betyder bekræftelse. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte, han gav ved dåben – om at være med det menneske, der allerede én gang – ved dåben – har sagt ja til at være Guds barn.

Mange danskere misforstår konfirmationsritualet og tror, at det er de unge, der med konfirmationen bekræfter, at de fortsat tror på Gud. Men konfirmationen er kun i stærkt dogmatisk troende kredse en bekræftelse af den døbtes tro på Gud. I den almindelige folkekirke betyder konfirmation det modsatte; nemlig at Gud bekræfter dåben.

Humanistisk konfirmation – hvad er det?

De seneste år har konfirmationen fået konkurrence af overgangsritualer, som ikke knytter sig til kirken, og der er en stærkt stigende interesse for ikke-religiøse alternativer til den kristne konfirmation.

Det nyeste alternative ritual kaldes humanistisk konfirmation og er et ikke-religiøst tilbud til unge, der ønsker at markere overgangen fra barndom til ungdom med et kursus i livssyn og etik på et humanistisk grundlag. Hos foreningen Humanistisk Samfund, der afholder kurser rundt omkring i Danmark, lærer de unge for eksempel om værdier og menneskerettigheder.

Kurset afsluttes med en højtidelig ceremoni - præcis som den i kirken bare uden kristendommen. Men i stedet for at sige ja til den kristne tro, siger man ja til troen på mennesker og sin egen personlige overgang og udvikling fra barn til ung.

Læs mere om humanistisk konfirmation her.

Kilder: konfirmationsnyt.dk, kristendom.dk, humanistisksamfund.dk og folkekirken.dk.