”'Go' morgen Danmark har været en
slags følgesvend igennem det meste af mit liv. Jeg har også altid været tidligt
oppe, så det har været rart at tænde fjernsynet og se, at andre mennesker også
er oppe og i gang. Og så betyder 'Go' morgen Danmark' meget for den samtale, vi
kan have med hinanden, og hvad vi snakker om i løbet af dagen. At jeg må være
med til at forme den samtale gør mig virkelig glad og stolt og ret nervøs, for
den er vigtig,” siger Andrew Moyo til TV 2.
Han bliver altså kollega med
de velkendte værter; Ida Wohlert, Louise Wolff, Michèle Bellaiche, Mikkel
Kryger, Petra Nagel, Sten Langeberg, Lise Rønne og Rasmus Staghøj.
Ikke nok med, at Andrew Moyo bliver en del af værtsholdet hos Go’, så starter journalist Søren Lippert også
som vært på aftenpendanten ”Go’ Aften Live”.
Og det er noget, som TV
2-redaktøren for ”Go' morgen Danmark” og ”Go' aften Live”, Henriette
Ladegaard-Pedersen, ser frem til.
”Vi er så privilegerede at kunne
byde velkommen til Søren Lippert, der bliver endnu et stærkt kort i det
fortsatte arbejde med at løfte og udvikle vores journalistiske ambitioner på ”Go'
aften Live”. Programmet er i høj grad funderet på et stærkt og journalistisk
skarpt værtshold,” siger hun.
Søren Lippert bliver ny vært på 'Go' aften Live'.Foto: Peter Leth-Larsen/TV 2